Foto: paxi, Bigstock

Foto: paxi, Bigstock

Den Korte Avis er blevet offer for et groft angreb mod ytringsfriheden. Angrebet rammer dog RokokoPosten hårdest af alle.

I sidste uge kom det frem, at Nordea og en række andre virksomheder vil holde op med at annoncere på Den Korte Avis’ hjemmeside. Det har fået mediets bagmænd, Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, til at råbe vagt i gevær. Der er nemlig tale om, mener de, et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden.

RokokoPostens chefredaktion synes, det er meget synd for Den Korte Avis. Og her på RokokoPosten har vi selv mærket konsekvenserne af dette angreb. Endda endnu hårdere end Den Korte Avis og andre medier. RokokoPosten er nemlig hårdest ramt af alle i hele verden.

Har aldrig fået penge
Her på RokokoPosten har virksomhederne nemlig ikke blot opsagt deres annonceaftaler. De er gået så vidt i deres anslag mod ytringsfriheden, at de aldrig nogensinde har kontaktet os for at tilbyde økonomisk støtte. Dag ud og dag ind har vi produceret Danmarks mest troværdige og mindst sandfærdige nyheder, mens Nordea, Mærsk, Vestas, Novo Nordisk og landets øvrige pengemagter med en råhed, der umiskendeligt ligner den, der lægges for dagen af islamistiske terrorgrupper, kontinuerligt har undladt at give os penge.

Ja, faktisk er selv den danske stat en aktiv aktør i forsøget på at lukke munden på os. I modsætning til Den Korte Avis må RokokoPosten nemlig ikke engang få mediestøtte (men det er stadig også meget synd for Den Korte Avis, red.). “I er ikke et medie i lovens forstand,” hævder bureaukraterne, mens de smækker pengekasserne i. Se, det er vaskeægte censur!

Nedsabling af den frie tanke
Der må sættes en stopper for vanviddet, før det løber løbsk. For hvad bliver det næste, hvis private virksomheder helt uden blusel kan vælge, at der er nogle medier, de ikke vil give penge? Skal mennesker, der ernærer sig af at mene noget så offentligt, at alle kan følge med i det, tvinges til at arbejde aktivt for at skaffe det økonomske grundlag?

Det er en regulær nedsabling af den frie tanke, at dem med penge kan få lov til ikke at give dem til nogen, bare fordi, de ikke støtter det givne formål. Det må være sådan, at alle, der ytrer sig offentligt, har krav på penge fra alle, der driver virksomhed. Ellers tager vi ganske enkelt ikke ytringsfriheden alvorligt nok!