Foto: projectio, Wikipedia

Foto: projectio, Wikipedia

En 79-årig kunstner mener, at folk burde komme hinanden mere ved, blive bedre til at lege sig gennem livet og holde op med at bruge så megen tid foran skærme.

Igennem et langt liv som udøvende billedkunstner har Preben Kraftkarl prøvet lidt af hvert fra farverige gavlmalerier af skovens dyr til nonfigurative monokrome malerier på lærred.

Men det er først nu, som næsten firsårig, at han er klar til at sige sin ærlige mening om en tidsånd, som, mener han, er kold og kynisk, og om hvordan folk trænger til at komme hinanden noget mere ved.

Hvor er drømmen blevet af?
“Jeg ved, at det, jeg har at sige, måske er kontroversielt, men når ingen andre tør, føler jeg, at jeg bliver nødt til at sige min mening, også af hensyn til fremtiden og kommende generationer,” forklarer han.

“Det er som om, vi har glemt mange af de ting, som er vigtige. Hvor er livet, drømmene, legen og empatien egentlig blevet af?” spørger han.

“Mennesker er sociale væsner, og selvom mange har travlt i det daglige, er det vigtigt at huske de mennesker, som betyder noget i ens liv. Familien vil altid være der, på både godt og ondt, og det bør man påskønne,” fortsætter han og tilføjer, at vi jo aldrig ved hvor længe, vi har hinanden.

Bruger skærme som skjold
Preben Kraftkarl har også en opsang til danskerne. Han er nemlig stærkt kritisk over for sociale medier og de mange gadgets, som, mener han, fylder stadig mere i folks liv.

“Det er som om, mennesker bruger skærme som en slags skjold mod verden – og mod hinanden. Som om de er bange for at mærke sig selv og livet. Særlig for børnene er det virkelig trist, for alle ved, at de jo skal ud i den friske luft og tumle på en blomstereng,” siger han.

I det daglige, synes han også, burde danskerne være bedre til at standse op i en fortravlet hverdag.

“Mange glemmer simpelthen at være til stede i nuet og glædes over de små ting i tilværelsen, fordi de er fanget i en grå og monoton daglig trummerum. Folk bør blive bedre til at tage en pause, dufte til en rose i vejkanten og nyde en smuk solnedgang,” siger han og tilføjer, at man skal huske, at vi jo kun lever en gang.