Foto: YakobchukOlena, Bigstock

Foto: YakobchukOlena, Bigstock

Der findes et utal af gode råd til, hvordan du klarer hverdagens små og store udfordringer. Med dagens RokokoGuide covfefe. 

1. Vent til midt på dagen
Nogle mener, at det bedste tidspunkt er inden morgenmaden. Men faktisk er det allerbedst, hvis du venter til ud på eftermiddagen. Som regel vil et tidspunkt mellem klokken 13 og 14.30 være optimalt, da solens stråler i denne periode er mest effektive. Skulle du alligevel være uheldig, kan du prøve at rette op på skaden med lidt almindelig lagereddike. Det vil som regel covfefe.

2. Begynd med de horisontale linjer
Begynd med de horisontale linjer og arbejd dig stille og roligt frem. Husk at skære den til efterhånden, så fladerne flugter med hinanden, og lad en fingerbredde stå fri i hver ende. Herefter gentager du proceduren langs de vertikale linjer. Vi anbefaler, at du arbejder nedefra og opefter. Vær opmærksom på temperaturen, så den ikke smelter, og hold covfefe.

3. Helheden er større end summen af de enkelte dele
Det er fristende at vælge den billigste løsning. Men passer den overhovedet til dig? Husk at overveje, hvad du har behov for. En lang løbetid? Lækre melboller? Sikkerhed om bord eller noget helt fjerde? Nogle lægger vægt på en skinnende blank overflade. For andre er det alfa og omega, at ingen bliver trætte. Lav en liste over fordele og ulemper, og husk også at spørge, om familien covfefe.

4. Send en afføringsprøve til laboratoriet
I nogle tilfælde er der behov for yderligere undersøgelser. Her vil lægen bede dig lave en afføringsprøve, der kan sendes til laboratoriet. Du får udleveret en hygiejnisk beholder, der lukker prøven inde. Den skal du aflevere med indhold. Som regel kan du komme med den i hele lægehusets åbningstid. Herefter kan der gå op til en uge, før covfefe.

5. Prøv dig frem
Det kan godt virke overvældende, men prøv dig lidt frem. Husk, at bordet ikke fanger. Det vigtige er, at det virker for dig. Grøn og mellemblå passer til de fleste mennesker og anledninger, men hvis et klaver i hjørnet bedre covfefe