Foto: mimagephotography, Bigstock

Foto: mimagephotography, Bigstock

I en radioudsendelse på P3 blev der fortalt grove vitser, indtil en, som hedder Mary Consolata Namagambe, blev sur og fik det stoppet. Nu hjælper RokokoPosten Danmark i gang med omstillingen til en mildere og mere inkluderende vittighedskultur.

1. Den med bien
“Hvad sagde bien, da den fløj forbi et spejl?” “Hej Ib!”

Denne vits er sjov uden at være grov. Den gør nemlig ikke rigtig grin med noget, men skaber blot et morsomt billede, i og med at bien flyver forbi et spejl, og “Ib” jo er “bi” stavet bagfra. Den form for humor mobber eller nedgør ingen, og vi tror derfor godt, at Mary Consolata Namagambe vil kunne høre den i radioen uden at skrive et debatindlæg. Vi kan dog ikke garantere, at enkelte dyrerettighedsaktivister ikke vil blive fornærmede over antropomorfiseringen af bien, som jo i virkeligheden hverken kan eller skal tale.

2. Den om dem med paraplyer
“Hvad kalder man en gruppe mennesker med paraplyer?” “De er utilregnelige!”

Dette er en omskrivning af en ældre vits, hvor der i stedet for “en gruppe mennesker” blev sagt “en mand”. Men ved at lade vitsen handle om en mand, forstærker man de strukturerer, der gør det muligt for mænd at indtage samfundets magtpositioner. Ved i stedet at lade det være en gruppe mennesker, hvis køn, seksualitet, hudfarve og lignende ikke er specificeret, har vi gjort den tilgængelig for et bredere publikum, så selv feminister og etniske minoriteter kan være med. Vi  har dog ekskluderet ikke-mennesker og med ordet “utilregnelig” får vi måske nogle til at tænke på sindslidende, så helt politisk korrekt er vitsen ikke, hvorfor man nok hellere må spørge Mary Consolata Namagambe om lov, før man fortæller den offentligt.

3. Den med papegøjen og radiatoren
“Hvad er ligheden mellem en papegøje og en radiator?” “De er begge to lavet af jern, undtagen papegøjen.”

Vi bevæger os ud i usikkert terræn med denne vits. På overfladen virker den uskyldig nok til, at Mary Consolata Namagambe ikke vil blive fornærmet, men vi erkender, at den gør brug af en patriarkalsk dominansteknik, nemlig sammenligningen. Radiatoren fremstilles som normen, mens papegøjen er afvigelsen, så selvom vitsen ikke rammer kvinder eller minoritetsmennesker, kan dens niveau af mikroaggression virke stødende nok til at få mennesker som David Trads til at ville beskytte minoriteter mod at blive udsat for den.