Foto: F.W. Taylor

Tiden kalder på analyser og fortællinger, der går et spadestik dybere, og der er Krig og fred perfekt, mener professor Mikhail Artemov, der forventer, at flere medier vil gå over til Tolstojs format.

“Napoleon: Dårlig idé at invadere Rusland”

Sådan kunne en overskrift lyde, hvis den skulle indfange en af det sidste århundredes store begivenheder, nemlig det mislykkede franske felttog i 1812.

Den type hurtige nyheder interesserer dog ikke Leo Tolstoj, der i stedet har produceret en såkaldt longread, Krig og fred, om både felttoget og en række kærlighedsforviklinger i den russiske adel.

Ikke én kopek for hurtige overskrifter
“Jeg kunne sagtens bare have skrevet, at det ender med, at Hélène dør, og Pierre gifter sig med Natasha, men det siger jo ingenting om den russiske folkesjæl eller de radikale omvæltninger, som foregår i den russiske adelstand i starten af 1800-tallet,” siger Tolstoj og bakkes op af professor og medieforsker Mikhail Artemov.

“Tolstoj har gjort det helt rigtige. Krig og fred vil revolutionere mediebranchen med dens insisteren på dybde og analytisk præcision. Tiden skriger på noget større end bare hurtige, sensationalistiske overskrifter, som enhver kan lave. Det gider folk ikke lægge én kopek for, men de vil gerne give penge for kvalitetstekster.”

Artemov frygter dog, at der vil gå noget tid, inden man får en bæredygtig forretningsmodel ud af en enkelt longread.

“Der skal virkelig mange annonceindtægter til, for at Leo kan udbetale sig selv en hæderlig løn, når det tager ham omkring et år at skrive én tekst. Man kan selvfølgelig udgive teksten i små bidder og senere lave ændringer, som Leo har gjort, så publikum føler, at de er involveret i processen, men det koster stadig penge,” siger professoren, der dog forventer, at andre medier alligevel vil gå over til longread-formatet i løbet af nogle år.

“De har jo fonde og internationale investorer i ryggen, så de kan tillade sig at satse på nye platforme. Hvem ved, måske bliver Tolstoj ansat som portrætinterviewer hos et af de store mediehuse en dag og får et halvt år til at skrive en tekst?”

Tolstoj: Jeg er min egen chef
Forfatteren selv ser dog ikke fastansættelse som en mulighed.

“Det passer slet ikke til mit temperament, hvis andre skal bestemme, hvad jeg skal skrive. Hvad nu, hvis jeg fortæller om en kvinde, der er sin mand utro og springer ud foran et tog, men chefen brokker sig over, at det ikke er kommercielt nok? Ellers tak, jeg er min egen chef!”