Foto: Koldunov, Bigstock
66-årige Jens Birger Madsen fra Mariager skal ikke på pension foreløbig. Han tilskriver sit gode helbred sit livsmotto om at tage én dag ad gangen og huske, at der altid er en “i morgen” efter i morgen.
“Hvis du ikke når det i dag, når du det nok i morgen.”
Jens Birger Madsen smiler og kigger ud af vinduet. Et tyndt lag sne ligger hen over græsplænen, der dog ikke er skjult. Det havde den nok været, hvis han havde fået slået græsset for vinteren, mener Jens Birger. Men det fik han ikke lige gjort.
“Der er så meget, man burde gøre. Så skal man skifte til vinterdæk. Så skal man afkalke kaffemaskinen. Så skal man dit, så skal man dat. Men ved du hvad? Det bestemmer vi jo sådan set selv,” siger han.
Jens har arbejdet som gartner, siden han var ganske ung. I de mange år har han kun haft ganske få sygedage, og han regner da heller ikke med at skulle på pension lige foreløbig.
Konen fik nok
Han bor alene, men det er ikke, fordi han er enkemand.
“Næh, min kone fik simpelthen nok,” fortæller han med et lunt smil på læben.
“Hun er den der type, der mener, at man ikke skal udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. Det er noget pjat, mener jeg. For hvorfor ikke vente? Vasketøjet render ingen steder natten over, så hvorfor ikke hygge sig i stedet for at lægge det sammen? Det mente hun ikke, og så en dag fik jeg at vide, at nu flyttede hun altså. Det minder mig da forresten om, at jeg vistnok har nogle skilsmissepapirer liggende, som jeg skulle have underskrevet. Dem må jeg finde i morgen,” siger han.
Opskriften på lykke
Hans liv er blevet meget mere roligt og harmonisk, efter at konen flyttede ud. Det er to år siden nu, så vidt han husker.
“Det holder jeg ikke så nøje regnskab med,” siger han.
Han ved dog, at han siden den dag har nydt at kunne leve efter sit livsmotto, uden at andre blev utålmodige. Og det går da ganske godt, mener han. Han får mad i maven hver dag, kommer op og på arbejde, besøger eller får besøg af børn og børnebørn, og han mangler da bestemt ingenting.
“Og skulle der være noget, jeg mangler, kan jeg jo altid anskaffe det i morgen,” siger han og slutter:
“Altså, bare en af de i morgener, som kommer. Der kommer jo altid en i morgen efter i morgen. Bortset fra hvis det er den allersidste dag overhovedet. Så er der selvfølgelig ingen i morgen – til gengæld kan det så være lige meget, om man udsætter noget.”
