“Det bliver en spændende rejse, hvor jeg regner med at lære en masse om mig selv,” fortæller Lotte Clausen, der især ser frem til at arbejde mellem fem og ti minutter om ugen, eventuelt ledsaget af en seng eller kørestol.
Lotte Clausen er 48 år og blev i 1999 diagnosticeret med multipel sklerose, hvilket betyder, at hun i dag sidder i kørestol det meste af dagen, ligesom hun jævnligt tager morfin mod stærke smerter. Efter diagnosen fik Lotte en alvorlig depression, der siden er vendt tilbage flere gange. Hun lider desuden af generaliseret angst og fik kort inden jul konstateret brystkræft, hvorfor hun nu modtager kemoterapi.
“Det giver slet ingen mening, at jeg ikke skal arbejde på en eller anden måde,” fortæller hun og tilføjer, at hun ser virkelig meget frem til at deltage i det ressourceforløb, som hendes kommune har strikket sammen til hende.
“Jeg har ikke fået det hele at vide endnu, så jeg har lidt sommerfugle i maven. Men jeg ved, at jeg skal arbejde mellem fem og ti minutter om ugen på en energiforsyningsvirksomhed, der ligger omkring 100 kilometer fra mit hjem, og at jeg nok får brug for min kørestol undervejs,” siger Lotte Clausen, der dog også har fået at vide, at arbejdspladsen skal stille en seng til rådighed, hvis hendes smerter bliver så kraftige, at hun må ligge ned.
Måtte stoppe på slagteri
Lotte Clausen er uddannet sygeplejerske, men måtte i 2001 sige op på Skejby Sygehus og har siden ikke været beskæftiget i sundhedssektoren.
“At være sygeplejerske var virkelig mit kald, og jeg brænder for at have noget med mennesker at gøre på en eller anden måde. Derfor er det superspændende, at kommunen har bestemt, at jeg skal prøve kræfter med IT og webdesign for en virksomhed, der har med energiforsyning at gøre. I mit sidste ressourceforløb blev jeg sendt ud til et hønseslagteri for at gøre rent, hvilket også var en rigtig interessant udfordring,” siger Lotte og tilføjer, at hun dog måtte stoppe på slagteriet, da hun besvimede en morgen efter at have vasket gulve i fem timer.
Arbejdet gør fri
Lotte er dog mest begejstret for udsigten til at lære mere om sig selv.
“Lige nu bruger jeg meget af min tid på at tænke på min sygdom, men når først jeg kommer ud blandt andre mennesker, efter en køretur på halvanden time, regner jeg med, at de problemer forsvinder. Det er jo det, et arbejde kan: Gøre én fri!”