Foto: forestpath, Bigstock

Det kan lade sig gøre, hvis bare man gør sit bedste, fortæller Hans Mørch, der har siddet i en topstilling hos Mærsk og i dag kæmper for at få tilkendt førtidspension.

Inspirerende og opløftende. Et forbillede for de unge. Et opgør med den tiltagende offermentalitet.

Sådan beskriver lærerne på Ikast-Brande Gymnasium det foredrag, som Hans Mørch holdt for eleverne onsdag eftermiddag. Mørch, der tidligere har været direktør hos Mærsk A/S og i dag er på kontanthjælp, fortalte om sit arbejdsliv under titlen “Vejen til mine drømme”.

“Hans budskab var, at hvis bare de unge arbejder hårdt nok, kan de også ende som ham: Udbrændte med kronisk angst, voldsomt forhøjet blodtryk og en udsigt til at skulle tilbringe de næste ti år i ydmygende og frugtesløse aktiveringsforløb i håb om at få en førtidspension,” siger Hanne Tøier Jensen, der underviser i dansk og historie.

Man skal bringe ofre
Hun bakkes op af sin kollega, Henrik Kruse, der er matematik- og fysiklærer.

“Mange af os lærere er trætte af den tiltagende offermentalitet hos eleverne. De er nogle curlingbørn, der mener, det er synd for dem, hvis de skal arbejde hårdt og bringe nogle ofre. Men det skal man, hvis man vil komme nogen vegne, og det synes jeg, Hans Mørch er et glimrende eksempel på,” siger Kruse og fremhæver især Mørchs vekslen mellem at forklare sine bonusordninger hos Mærsk og opremse sine mange nuværende diagnoser:

“De unge gider ikke svævende snak eller varm luft, de vil have konkrete mål at forholde sig til.”

Flere oplysninger om sagsbehandlere
De to lærere planlægger at invitere Hans Mørch igen til efteråret, hvor han skal fortælle mere indgående om sin tid i arbejdsprøvning.

“Han kom lidt ind på det i går, hvor han forklarede den spændende kontrast i at arbejde disciplineret og målrettet med en stor faglig selvtillid hos Mærsk og sidde en time om ugen på et kontor som del af et ressourceforløb og svede af angst, mens sekretæren kigger skeptisk. Men jeg fornemmede, at eleverne efterspurgte en større detaljerigdom og flere oplysninger om Hans’ mange sagsbehandlere, de forvirrende skrivelser fra kommunen og hans egne til tider desperate tanker om fremtiden.”

RokokoPosten kunne desværre ikke få en kommentar fra Hans Mørch selv, da han i morges røg ind i endnu en stressudløst depression.