Foto: mne_len, Bigstock

“Krigen mod hvidt brød dræner os for ressourcer og skaber mere misbrug,” lyder det fra kommunen, der vil inkludere og hjælpe brødbrugerne til et mere værdigt liv.

I mange år har restauranter, caféer og specialforretninger i hovedstaden kæmpet en hård kamp mod hvidt brød med en blanding af trusler, udskamning og lokkemad, eksempelvis i form af kernefyldte palæo-hapser i 7-Eleven.

Men nu ønsker Københavns Kommune at sætte en stopper for den såkaldte “krig mod hvidt brød” og forholde sig mere inkluderende til brugerne af stoffet.

“Krigen dræner os for ressourcer i form af tilskud til producenter af ikke-hvidt brød og oplysningskampagner, og resultatet er bare endnu mere misbrug, når folk endelig får mulighed for at købe en hvedebolle eller et franskbrød,” siger Karin Friis, der er leder af Københavns Kommunes Center for Kulhydratforebyggelse og -Afgiftning.

Snige sig til en foccacia
Hun har taget initiativet til et nyt fixerum, der åbner næste uge på Østerbro og giver brugere af hvidt brød mulighed for at indtage deres stof i trygge og renlige rammer.

“Livet som brødbruger er ofte meget kaotisk og uforudsigeligt. Får du dit stof i dag, eller skal du igen sidde og ryste ved middagsbordet, mens familien spiser den veganske ret fra Aarstiderne? Kan du snige dig til en Føtex-foccacia, når børnene ikke kigger? I fixerummet får du stillet stoffet gratis til rådighed, og ingen stiller spørgsmål,” siger Karin Friis, men tilføjer, at brugerne kan henvende sig til en diætist, der sidder i rummet i dagtimerne, hvis de ønsker vejledning til en ny livsstil:

“Der er ingen løftede pegefingre, sådan som brugerne måske oplever det ude i samfundet. Vi dømmer ikke folk, hvis de har behov for at indtage fire skiver ristet toastbrød inden middag eller tre müsliboller på én gang. De her mennesker har haft et hårdt liv, og mange bruger formentlig stoffet som en slags selvmedicinering.”

Stjal en tebolle fra Lidl
RokokoPosten har talt med T, en kvinde i 30’erne, der ønsker at være anonym, og som regner med at bruge fixerummet.

“Hver dag er et kapløb med tiden, fordi jeg skal have mit stof, uden at nogen kan se det og afsløre mig som bruger. Jeg sniger mig til smagsprøver fra Emmerys, og engang var jeg så langt ude, at jeg stjal en tebolle fra Lidls bakeoff-hylde. Derfor håber jeg på, at fixerummet kan give mig lidt værdighed tilbage,” siger hun.