Foto: dmitriisimakov, Bigstock

Madanmelder Martin Kongstad vil ikke længere bedømme retter med oksekød, og det har inspireret litteraturkritiker Linda Jensen: Hun har valgt at holde sig fra konsonanterne i de bøger, hun anmelder. “Det skaber et blødere og mere empatisk rum,” siger hun.

“Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong.”

Linda Jensen læser op fra en af de mest berømte indledninger i dansk litteratur, nemlig første sætning af Karen Blixens Den afrikanske farm. Men selvom hun erkender, at Blixens erindringsroman er en enestående del af vores kulturarv, er den 43-årige litteraturhistoriker ikke helt tilfreds.

“Det er en meget hård sætning: ‘F-arm, f-od, N-gong’. Der er mange konsonanter, man hele tiden støder sig på. Tidligere tænkte jeg ikke meget over det, men så hørte jeg, at min venindes søn havde svært ved at udtale mange ord netop på grund af konsonanterne, og så indså jeg pludselig, at jeg selv har et ansvar for at skabe et blødt og inkluderende rum i litteraturen,” siger hun som delvis forklaring på, at hun har valgt ikke at forholde sig til konsonanterne i de bøger, hun fremover bliver bedt om at anmelde.

Tolstojs i o e
Den anden årsag er madanmelder Martin Kongstads erklæring om ikke længere at ville anmelde retter med oksekød.

“Han lagde mærke til, at hans venners kældre begyndte at blive oversvømmet og fik blik for den globale opvarmning. På samme måde har jeg i mit privatliv opdaget et af vores store problemer: Manglen på empati. Ville vi ikke alle have det bedre med hinanden, hvis vi talte om Tolstojs prægtige i o e, Virginia Woolfs aoay eller Shakespeares ae? Det tror jeg bestemt. Da jeg droppede Den gamle mand og havet, som jeg aldrig har brudt mig om, til fordel for e ae a o ae, blev jeg pludselig vild med Hemingway!”

Negativ påvirkning af humør
Linda Jensen erkender, at hun nok ikke ene kvinde kan redde verden.

“Brugen af konsonanter er et systemisk problem, som vil alle må gøres bevidste om. Jeg kunne godt forsøge kun at tale i vokaler, men de sociale konsekvenser ville være alt for store. Det er strukturel undertrykkelse i en nøddeskal.”