Foto: buso23, Bigstock

Foto: buso23, Bigstock

I hele tre måneder var 39-årige Magnus Christoffersens liv styret af fitnesstræning. Heldigvis blev han klogere og lever nu et helt almindeligt liv.

To år efter at Magnus Christoffersen har lagt træningen på hylden, kan man næsten ikke se på ham, at han er tørlagt fitness-freak. De markerede muskler, der afslørede for omverdenen, hvordan det var fat med Magnus, har lige så stille ændret sig til det flæsk og blæver, som de fleste mænd på hans alder bærer rundt på.

“Jeg har fået mit liv tilbage,” siger Magnus, der nyder, at han nu igen er blevet i stand til at tale med andre mennesker.

“Dengang tænkte jeg kun på min pectoralis major (brystmuskel, red.), og om den udviklede sig korrekt. Altså, også andre muskler, selvfølgelig, men mest den. Det fyldte alt, og til sidst kunne jeg ikke engang se en fodboldkamp med gutterne uden at skulle finde noget at lave bænkpres med, så jeg ikke sad passivt i sofaen,” siger han og tilføjer, at han dengang ikke forstod, hvorfor de andre blev trætte af ham.

En kold tyrker
Om det var vennernes manglende lyst til at være sammen med ham, der en dag gav Magnus den pludselige indskydelse at tage en kold tyrker, har han svært ved at svare på i dag.

“Jeg vågnede bare en morgen og var vildt træt. Og så gad jeg ikke træne. Dagen efter gad jeg heller ikke, og så var det, jeg tænkte, at det var et godt tidspunkt at stoppe. Det er to år siden nu, og selvom jeg for altid vil være fitness-freak, har jeg overhovedet ikke trænet siden da,” siger han stolt.

I dag lever han et helt almindeligt liv med arbejde, kone og børn. Han tilbringer de fleste aftener i sofaen foran fjernsynet, og han har det med at blive siddende alt for længe. Det er meget befriende, synes han.

Tre måneders helvede overstået
“Dengang var jeg selvfølgelig superentusiastisk og mente, at træningen var det bedste, der nogensinde var sket mig. I dag kan jeg godt se, at det var tre måneders helvede, jeg var igennem,” siger han.

Han kan dog stadig godt frygte tilbagefald.

“Forleden måtte jeg løbe efter bussen. Jeg blev vildt forpustet, og så fik jeg den tanke, at jeg ville komme i bedre form, hvis jeg begyndte at træne igen. Det er dog efterhånden sjældent, at jeg får de tanker, men de vil nok forfølge mig resten af livet. Jeg er jo fitness-freak, så det handler om at forsøge at undgå fristelser,” slutter han.