Foto: Jenny Andersson, News Øresund
Det er helt uforståeligt, at UNESCO afviser at optage Folkemødet på Verdensarvslisten, mener danske mediefolk, for hvem begivenhedens kulturelle værdi overgår Den Kinesiske Mur, pyramiderne og alt andet på listen.
For tusindvis af danskere, herunder i særlig grad mediefolk og politiske debattører, er det efterhånden traditionsrige folkemøde på Bornholm årets vigtigste begivenhed. Det kommer derfor bag på mange, at UNESCO har afvist at optage Folkemødet på listen over verdensarv.
“Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg mener, sidste år kom statsministeren hen og satte sig ved vores bord. Han spurgte, om vi hyggede os og skålede med os. Hvis det ikke er kulturel verdensarv, ved jeg ikke, hvad der så er,” siger en 34-årig mand, der gennem flere år har skrevet klummer til et dagblad baseret i København.
Manden er allerede begyndt på sin næste klumme, hvor han problematiserer UNESCO’s beslutning og argumenterer for, at et uddøende demokratisk sindelag ligger til grund for afvisningen.
Et knæfald for islam
En anden debattør, som RokokoPosten møder i Trykkefrihedsselskabets lejr, mener, at afvisningen er et knæfald for islam.
“Det er kun, fordi vi ikke forbyder alkohol og svinekød under mødet, at UNESCO ikke vil anerkende arrangementets væsentlige bidrag til den kulturelle verdensarv,” siger hun og tilføjer, at der i hendes verden ikke er tvivl om, at Folkemødet fortjener en plads på Verdensarvslisten.
“Sidste år postede jeg et billede af mig selv, Naser Khader og Uffe Elbæk, der stod og holdt om hinanden, og viste, at vi godt kan skåle sammen, selvom vi er rygende uenige om mange ting. Jeg fik så mange likes, at det var helt overvældende,” forklarer hun.
Alle andre er ligeglade
Fra UNESCO’s sekretariat beklager man, at man har afvist at optage Folkemødet på listen over verdensarv. Det handler dog ikke om manglende respekt for demokratiet og har slet ikke noget med islam at gøre, mener rådgiver Fleur Tremblay.
“Folkemødet er en rigtig fin begivenhed, som vi i UNESCO kun kan bakke op om. Det lever dog ikke op til de kriterier, vi lægger til grund for optagelse på Verdensarvslisten,” siger hun.
Dog kan hun godt forstå ærgelsen blandt de danske mediefolk.
“Mediefolk ønsker jo, at det, de selv finder spændende, også skal interessere alle andre. Men du må huske, at hvis du har drukket dig fuld med en minister, er det mest af alt spændende for dig selv. Alle andre er ligeglade,” slutter hun.
