Foto: Therese Riisgaard Kemp

Foto: Therese Riisgaard Kemp

En 16-årig dreng fra Frederiksberg har gennem flere år abonneret på tidsskriftet Skalk. Ingen i familien anede uråd.

Jette Juhl Madsen fra Frederiksberg fik sig noget af et chok, da hun forleden ledte efter sine bilnøgler. De var ingen steder at finde, og til sidst lagde hun sig ned på gulvet i sønnen Asmus Juhl Madsens værelse for at se, om de skulle ligge under hans seng.

“Bilnøglerne var der ikke, men jeg kunne se, at der langt inde under sengen stod en række sirligt arrangerede tidsskriftskassetter. Jeg tog intetanende fat i dem og opdagede, at de indeholdt adskillige årgange af Skalk. Ja, det populærvidenskabelige tidsskrift om arkæologi og historie,” indrømmer hun flovt.

En slags seriøs oplysning
Den aften herskede der en pinagtig stemning under aftensmåltidet. Asmus blev konfronteret med opdagelsen og måtte forklare sig over for familien.

Asmus erkendte, at han i al hemmelighed har abonneret på Skalk gennem flere år. Men hans forklaring vakte ikke begejstring i familien, der ud over Jette og Asmus tæller Asmus’ far, Poul, og lillesøster Dina på 13.

“Han trak i land og sagde, at han næsten aldrig læste dem – og at bladene efter hans mening er en slags seriøs oplysning om vigtige emner,” sukker Jette Juhl Madsen.

Naturlig nysgerrighed
Børnepsykolog Kristoffer Hermansen udtaler til RokokoPosten, at den slags bortforklaringer er helt naturlige:

“Når unge mennesker gribes i at beskæftige sig med den form for – øh – litteratur, er det helt almindeligt, at de forsøger at retfærdiggøre deres handlinger.”

Han forklarer, at der ikke nødvendigvis er tale om en alvorlig brist hos Asmus. Det er normalt, at unge drenge på hans alder lader nysgerrigheden løbe af med sig. Han råder dog Asmus’ forældre og andre, der griber deres unge i at læse Skalk, til at tage en alvorlig snak om den risiko, de løber:

“Det er vigtigt, at de unge forstår, at blade som Skalk ikke fremstiller verden, som den er. De unge skal lære at skelne – ellers risikerer de at få helt forskruede forventninger til livet, og det kan skade dem senere hen.”

(Artiklen blev oprindeligt bragt den 28/10 2011)


Forfatterkommentar af Zenia Larsen

Jeg har aldrig læst Skalk. Dog husker jeg, at jeg i min barndom så reklamer for tidsskriftet i de kuponhæfter, der af og til kom med posten, og som indeholdt tilbud på alt fra Anders And-blade til samlemønter. Og så altså Skalk, der havde en sær tiltrækning på mig – men jeg sagde det aldrig til nogen. Jeg fornemmede, at hvis man læste Skalk, skulle man helst gå lidt stille med dørene. Ærgerligt, egentlig, for jeg er sikker på, at det er spændende læsning.