Homoer med hang til småborgerlig livsstil gider ikke Copenhagen Pride. De vil hellere hygge sig derhjemme med traditionelle hetero-aktiviteter som at være introvert og lytte til akustisk rock.
“Til sidst blev jeg simpelthen så træt af at træne som en sindssyg og lade mig solariebrune som en grillkylling for så at stå halvnøgen og pisfryse indsmurt i babyolie sammen med 20 skingre, MDMA-blæste fyre, mens vi hører Madonnas skodmusik.”
Ordene kommer fra Lucas Mørch, der arbejder som laborant og i en alder af 44 år har fundet modet til at springe ud som kedelig bøsse. For første gang siden 1996, da Pride-paraden blev indledt i København, har han valgt ikke at gå med i optoget. I stedet vil han bruge lørdagen på at spille computerspil og spise blommer i madeira, mens han lytter til countrymusik.
Præget af samfundets forventninger
Lucas var i mange år en af Pridens faste deltagere. Han stod på en udsmykket ladvogn, kun iført tangatrusse og fjerboa, mens han spændte sine mavemuskler og lavede trutmund til tilskuerne. Nu har han endelig sagt fra over for omgivelsernes pres:
“Helt fra jeg var ung, var jeg præget af samfundets syn på, hvordan bøsser så ud og opførte sig. Yvonne fra salgsafdelingen og alle mine overtolerante heterovenner havde en milliard forventninger om, at jeg skulle være sjov, udadvendt og i god form,” siger Lucas Mørch og tilføjer eftertænksomt:
“Sandheden er, at jeg hader glimmer og ikke kan lide rosévin. Jeg er bare en helt almindelig, kedelig middelklassemand, der tilfældigvis godt kan lide andre mænd.”
Kedelig homo er kulturel appropriation
Lucas Mørchs og andre bøssers afvisning af omgivelsernes pres mødes med skepsis blandt forskere og aktivister på landets universiteter, deriblandt fra Rosa Wivel, der er professor i kritisk bøssologi på Københavns Universitet.
”At gå i kikset tøj, spise dårlig mad, leve et introvert liv med dokumentarserier om Anden Verdenskrig og høre far-rock på alt for store, grimme højttalere er unikke kulturtræk, der tilhører hvide, heteroseksuelle mænd. Hvis bøsserne begynder at tage delelementer ud af den kultur, gør de sig skyldige i kulturel appropriation.”