Foto: Yorgy67, Bigstock

Foto: Yorgy67, Bigstock

“Godt brølt, løve”, “nå” og “logik for burhøns” var blandt danskernes reaktioner, da fysikeren Albert Einstein offentliggjorde sin relativitetsteori på de sociale medier.

I en ny ph.d.-afhandling fra Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet afslører cand.mag. i medievidenskab Simone Andersen, hvordan Albert Einsteins relativitetsteori blev modtaget på de sociale medier. Hun har ved hjælp af temporal forvridning, der er en ny metode inden for virtuel etnografi, analyseret kommentarer og interviewet brugerne.

“I løbet af 1905 postede Albert Einstein en række opslag om relativitetsteorien på sin Facebook-profil, og det er reaktionerne på disse opslag, jeg har undersøgt,” fortæller Simone Andersen, der primært har koncentreret sig om danske brugere for at kunne drage paralleller til nutidens danskeres brug af sociale medier.

Arketypiske reaktionsmønstre
Simone Andersen har kategoriseret kommentarerne i fire grupper: Personlig opbakning, negativ kritik, positiv kritik og andet. Eksempler på første er “det er bare så stærkt gået, Albert!” og “hvor er du dygtig”. Den negative kritik, som klart er den største gruppe, indeholder udsagn som “logik for burhøns”, “hvor er din empati?” og “sikke en omgang virkelighedsfjernt ævl”.

Den positive kritik lyder blandt andet “spot on”, “godt brølt, løve” og “det er præcis det, jeg altid har sagt”, mens kategorien andet blandt andet indeholder kommentaren “nå” og en animeret gif med to bjørne, der slås om en fisk.

Vigtig peer review
Selvom den negative kritik fylder mest, vurderer Simone Andersen, at alle kommentarer er skrevet i en positiv ånd. Det fremgår af de interviews, hun har lavet med de brugere, der har kommenteret negativt. For eksempel lyder det fra Facebook-brugeren Jørgen Vind:

“God videnskab bliver ikke til i et vakuum, så når jeg skriver, at Einsteins opslag er en gang primitiv tågesnak og antyder, at manden har en skrue løs, er det kun for at bidrage konstruktivt til peer review-processen. Det er den slags, der styrker hans forskning på længere sigt.”