Foto: Ben Gingell, Bigstock

Sygdom, en forsinket bus og generelt ubehag ved at stå tidligt op forhindrede flertallet af en gruppe gymnasieelever i at møde op til en protest mod nye regler for fravær.

“Jeg havde regnet med, at det tog ti minutter at gå hen til gymnasiet, men havde ikke tænkt over, at det faktisk ligger fire kilometer fra mit hjem,” siger Marius Jensen, der er elev på Svendborg Gymnasium og i tirsdags deltog i en demonstration imod nye, strengere regler for fravær på gymnasier.

“Eller det havde jeg i hvert fald tænkt mig, men på vej derover kunne jeg se, at jeg ville blive forsinket og derfor ikke ville blive registreret som tilstedeværende. Så kunne det også være ligemeget, så jeg tog omkring bageren i stedet. Bare man kommer fem minutter for sent, falder hammeren, og det er vildt uretfærdigt,” siger den 17-årige elev om de nye regler, men tilføjer, at han i går nok snarere var en time forsinket.

Baksede med makeup i en time
Marius’ historie går igen hos mange af de elever, der havde planlagt at møde op til demonstrationen, men blev forhindret af sygdom, forsinket offentlig transport og generelt ubehag ved at stå tidligt op om morgenen.

“For at møde klokken 10 skal jeg sætte vækkeuret to timer før, og det er jo nærmest umenneskeligt, når man har været til fest aftenen før,” siger 18-årige Emma Inger Jensen, der vågnede lidt over ni i tirsdags og derefter baksede med sin makeup i over en time.

“Samfundets krav til unge kvinder er totalt urimelige. Min fraværsprocent er 28,8, og mindst 20 af dem skyldes patriarkatet.”

Særlige behov, krav og ønsker
Hele 77 procent af de elever, der havde meldt sig til demonstrationen, er registreret som fraværende, men flere påpeger, at de faktisk var til stede.

“Jeg kom ved 14-tiden, hvilket kun er fire timer for sent, fordi jeg var enormt syg og først fik det bedre efter frokost,” siger Alanis Schiødt og forlanger at blive registreret for 20 procents tilstedeværelse.

“Fraværsreglerne tager ikke hensyn til min særlige livssituation, hvilket er stærkt krænkende. Jeg er ikke et tal i et skema, men et menneske med særlige behov, krav og ønsker.”