Foto: Jeffrey Bruno/Aletia, Flickr

Foto: Jeffrey Bruno/Aletia, Flickr

Pave Frans har brugt astronomiske summer på indretningen af sit kontor, Peterskirken, i forbindelse med sin tiltrædelse. Opgaven er varetaget af en tante til en nærtstående kardinal, hvilket har ført til beskyldninger om nepotisme.

Trods idealistiske erklæringer om nøjsomhed og fattigdom valgte pave Frans ved sin tiltræden at spendere næsten 800 millioner kroner på indretningen af sit nye kontor i Peterskirken. Det viser dokumenter, som RokokoPosten har fået aktindsigt i. Størstedelen af pengene er brugt på skrivebord, radiatorskjulere, gulvtæppe og konsulentbistand fra en indretningsarkitekt, der har vist sig at være tante til kardinal Arinze. Det har fået en del kritikere til at beskylde paven for hykleri.

Det er alle katolikkernes kontor
Ifølge Vatikanets pressechef, Frederico Lombardi, er der en god forklaring.

“Da pave Frans tiltrådte, havde kontoret ikke været renoveret siden 2012, og i løbet af vinteren havde der været en mindre vandskade, hvorfor vi var nødt til at indkøbe nyt tæppe til 198 millioner kroner,” siger Lombardi og påpeger, at det i øvrigt burde være i alles interesse, at pavens arbejdskontor er præsentabelt, da der jævnligt kommer rengøringspersonale, påklædere og folk, der vander blomster.

“Desuden har det altid været planen at holde kontoret åbent til katolske ceremonier, så egentlig er det alle katolikkernes kontor. Med over en milliard katolikker på verdensplan er det faktisk uhyre billigt per potentiel bruger,” siger pressechefen.

Ifølge Licio Lucchesi, pedel ved Peterskirken, havde pave Frans faktisk besigtiget brugte skriveborde i kirkens krybekælder, hvor blandt andet spisebordet fra den sidste nadver og sankt Peters eget skrivebord opbevares, men ingen af dem var med guld- og smaragdbelægning, og derfor var der ingen anden udvej end at købe et nyt bord til 238 millioner kroner.

Konverterer til socialliberalisme
Blandt katolikker verden over er der stor skuffelse at spore. Søster Franziska fra Østtimor fælder en tåre ned på sin grove sækkelærredskjole, da RokokoPostens udsendte beder om en reaktion på pavens kontorindretning.

“Først slog jeg det hen som løgn og latin, men nu hvor dokumentationen er på plads, er jeg i chok,” siger søster Franziska stille og tilføjer, at hun slet ikke var klar over, at Vatikanet lå inde med den slags penge.

“Jeg har aldrig været uden for Østtimor, så jeg troede, at Vatikanet kun brugte penge på hvide og røde kåber og en sjælden gang lidt hvid røg. Nu overvejer jeg helt at forlade katolicismen og blive socialliberal ateist. Dem kan man da i det mindste stole på.”