Foto: Mashiki, Bigstock
Det er for trivielt bare at tænke sit. Derfor er 27-årige Katinka Solsans begyndt at tænke andres, heriblandt Suzanne Brøggers og Leonardo DiCaprios.
For den 27-årige iværksætter og livsstilsblogger Katinka Solsans er der intet så trivielt som at følge konventionerne. Hun, der er døbt Karina Jensen, er vokset op i en søvnig by i Jylland, som ingen kender navnet på. Der lever man som efter en skabelon, hvor alle gør det samme dag efter dag.
Det liv blev hurtigt for kedeligt for Katinka, der mærkede et behov for at bryde ud af de trygge rammer:
“For mig er hver dag en ny dag. Ikke på den der overfladiske klichéagtige måde, men vitterlig en helt ny dag, som jeg hver morgen glæder mig til at møde og lære at kende. Det ligger mig meget på sinde at bryde fri af vaner og rutiner og i stedet gøre noget helt andet,” siger hun.
Tænkte sit om Pernille Vermund
Som eksempel nævner Katinka, at hun for nogle måneder siden så Pernille Vermund i fjernsynet:
“På et tidspunkt tog jeg mig selv i at tænke mit om det, hun sagde. Og så slog det mig, at ‘Guuuud, hvor er det dog trivielt og ordinært at tænke sit, når der er så mange andres, man kan tænke’.”
Efter denne ahaoplevelse begyndte Katinka straks at tænke andres end sit.
“Først tænkte jeg Nikolaj Koppels. Men nu har jeg efterhånden tænkt manges, så jeg er blevet mere bevidst om, hvis jeg tænker i forskellige situationer,” siger hun og tilføjer, at hun indtil nu er mest glad for at tænke Suzanne Brøggers, Jacob Riisings, Bjarne Reuters og Leonardo DiCaprios.
Et helt nyt perspektiv
Det at tænke andres har betydet så store forandringer i Katinka Solsans’ liv, at hun har tilegnet emnet en hel kategori på sin blog. Her kan man blandt andet læse, hvordan den udtalelse fra Pernille Vermund, som Katinka først tænkte sit om, bliver helt anderledes, hvis man i stedet tænker Grethe Søncks eller Bjarne Riis’.
Der er ingen regler, understreger hun i bloggen, omend hun anbefaler, at man begynder med at tænke nutidige danskeres.
“Nu hvor jeg har nogle måneders erfaring med at tænke andres, er jeg begyndt at tænke både udenlandskes og afdødes. Jeg føler mig dog stadig ikke fortrolig med de helt store tænkeres, men jeg begynder så småt at turde tænke Nelson Mandelas, så mon ikke den dag kommer, hvor jeg helt uden videre tænker Platons eller Einsteins?” slutter hun.
