Foto: Public domain
Strenge mødekrav og ubarmhjertige fraværsregler kan nedbryde selv den mest ihærdige klassefjende, mener den sovjetiske diktator, der selv har opholdt sig på et midtjysk gymnasium i tre hårde dage.
“Hvis man kommer bare ét minut for sent, bliver der ført fravær.”
Josef Stalin, sovjetisk partisekretær og diktator, smiler stolt, idet han fortæller om sit nyeste tiltag for at udslette klassefjenden i kampen for den virkeliggjorte socialisme. Politiske modstandere, den kosmopolitiske intelligentsia, det velhavende borgerskab og andre problematiske mennesker skal ikke længere sendes til grusomme arbejdslejre, henrettes summarisk eller pludseligt forsvinde. De skal transporteres til et typisk dansk gymnasium anno 2018 og dér undervises på linje med de andre elever.
Sovjetisk tortur er amatørisme
“Det betyder, at man skal overholde de strenge mødekrav og holde styr på sit fravær, der kun må komme op på en vis procentdel, hvis ikke man vil op i fuldt pensum. Da jeg hørte det, ringede jeg straks til Kolja (Nikolaj Jezjov, leder af det hemmelige politi, red.) og skældte ham ud for at være en ren amatør, der ikke kunne finde ud af andet end at hive folk ud af deres senge midt om natten, torturere dem på bestialsk vis, tvinge dem til at angive deres ægtefæller og smide deres lig i en grusgrav. Hvor blødsødent!”
Stalin tilføjer, at livet som dansk gymnasieelev ikke blot byder på straf i form af mødekrav.
Hellere Sibirien end Snapchat
“Undertrykkelsen og lidelsen antager mange subtile former, eksempelvis det konstante krav om 12-taller, politikernes stressende snak om konkurrencesamfundet og presset fra de sociale medier om altid at være glad, dygtig og lækker. Når først kulakkerne oplever, hvor svært det er at skrive dansk stil, mens den populære pige i klassen forlanger at få svar på sine Snapchat-beskeder, vil de tigge om at blive sendt tilbage til Sibirien!”
Den 59-årige diktator ved, hvad han taler om; for et par år siden opholdt han sig i tre dage på et midtjysk gymnasium.
“Busserne gik aldrig til tiden, så jeg var nødt til at stå op klokken halv seks for at cykle til timerne. Konstant talte lærerne om eksaminer og gennemsnit, hvilket var meget ubehageligt, da jeg aldrig har brudt mig om at præstere mundtligt under pres. Men da det var slut, og jeg var på vej hjem mod det langt mere humane Sovjetunionen, følte jeg mig for alvor hærdet til kampen for socialisme,” siger Stalin.
