Foto: Bernd Rehorst, Bigstock.

Dukker med glade smil og clipboards samt blazerklædte bymennesker på løbehjul af træ pryder sankthansbål over hele Danmark. “Det giver en langt større tilfredsstillelse end at brænde en heks,” lyder forklaringen.

Marianne Hansen tværer rød farve ud i det allerede manierede dukkeansigt.

“Han skal have et glad smil, når han spørger, om jeg vil hjælpe børn i nød. Sådan!” erklærer den 53-årige bioingeniør, der næsten hver dag møder facere på Strøget i Aarhus.

Nu kan hun og en lang række andre danskere få muligheden for at brænde dukkeefterligninger af de insisterende hververe, ligesom man andre steder i landet, primært i og omkring København, har mulighed for at brænde dukker med elektriske løbehjul i aften.

Væk fra gamle fjendebilleder
“Jeg har brugt hele dagen på at lave det her løbehjul af træ, og nu glæder jeg mig bare til at se det gå op i røg,” siger Steffen Jespersen fra Brønshøj, der står for et lokalt sankthansarrangement.

“Det er vigtigt for mig, at vi holder fast i traditionerne, men også viser vores børn, at vi tør gå nye veje og bevæge os væk fra gamle fjendebilleder,” fortsætter han, der sidste år klagede over, at hekseafbrændinger efter hans mening var kvindefjendske.

Marianne Hansen er enig.

“Hvad ligner det at sætte ild til kvindefigurer i 2019? Det giver en langt større tilfredsstillelse at brænde en facer. En trædukke af en facer, mener jeg.”

Had til facere som integration
I Albertslund har familien Hussain taget den alternative afbrænding til sig som et forsøg på at lære danske traditioner at kende.

“Vi kom til Danmark fra Syrien for fire år siden og ved, at man her går meget op i ligestilling og kvinders rettigheder. Derfor vil vi ikke fremstå som uintegrerede ved at brænde en heks,” siger 34-årige Aisha Hussain, der selv aktivt bruger hadet til facere og løbehjulsbrugere i sin integrationsproces.

“Mit danske er ikke perfekt, og mange bryder sig heller ikke om, at jeg går med tørklæde. Men når jeg fortæller, at jeg forleden var ved at blive væltet omkuld af en kreativ type på et elektrisk løbehjul eller måtte sige nej til tre facere på en eftermiddag, kan jeg se danskernes øjne lyse op i genkendelse. Så er jeg en af dem.”