Ukendte Sheila fatter bare ikke, at man gider høre den samme sang to gange

Foto: cookiestudio, Bigstock

Når man har hørt en sang, kender man melodien og ved, hvordan den ender. Derfor giver det ingen mening at høre den igen, mener 25-årige Sheila Skodsborg Andersen, som læser fransk sprog og kultur i København.

“Skal vi ikke høre den her? Den har jeg ikke hørt før.”

25-årige Sheila Skodsborg Andersen sidder på sit kollegieværelse sammen med studieveninden Natasha. De er ved at sammensætte en playliste, som de kan lytte til i en tiltrængt pause fra dagens pensum.

“Den har jeg altså hørt. Hvad med den her?” svarer Natasha.

De to unge kvinder, der kender hinanden fra bacheloruddannelsen i fransk sprog og kultur, kan bruge lang tid på at vælge musik. De gider nemlig ikke høre den samme sang to gange.

“Altså, jeg kender nogle, som hører den samme sang igen og igen. Det fatter jeg bare ikke. Hvorfor gider man høre en sang, når man allerede ved, hvad den handler om, og hvordan den ender?” spørger Sheila.

Bredt genrekendskab
I stedet foretrækker Sheila og Natasha at undersøge en genre til bunds. I øjeblikket er de i gang med amerikansk populærmusik fra perioden juni til august 2019.

“Der er utrolig mange spændende værker fra den periode, og man skal være virkelig ihærdig, hvis man vil igennem det hele. Derfor giver det endnu mindre mening at spilde tiden på at høre den samme sang flere gange – så går man jo glip af bredden,” siger Sheila, der mener, at det er udtryk for manglende nysgerrighed og et lavt intellekt niveau, at så mange vælger at høre de samme sange om og om igen.

Går glip af detaljer
Flere af Sheilas studiekammerater mener, at Sheila og andre, der kun kører en sang én gang, går glip af detaljer.

“Når man hører en sang for anden gang, opdager man en masse detaljer, man ikke lagde mærke til første gang. Derfor kan det sagtens blive en helt ny oplevelse – også tredje og fjerde gang,” siger fysikstuderende Alfred Madsen, der kender Sheila og Natasha fra fredagsbaren.

Sheila og Natasha mener dog, at det er et dårligt argument:

“Det er jo ikke ligesom en bog, der er kompleks og umulig at overskue på én gang med dens lineære opbygning, som man kan tage ind i sit eget tempo. Det her er jo bare et stykke musik – en melodi – noget, man nyder, mens det varer, men så er man også færdig med det bagefter.”