Foto: DMPhoto, Bigstock
Det drejede sig blot om et rutinetjek, da Daniel Andersen under en indkøbstur med sin kæreste rørte ved hendes venstre bryst.
“Jeg skulle bare lige tjekke, om de stadig var der.”
Sådan forklarer 30-årige Daniel Andersen, at han onsdag eftermiddag hurtigt strejfede sin kæreste, 28-årige Maya Juhls, venstre bryst, da parret stod i afdelingen for müsli og morgenmadsprodukter. Han ventede, til de var uforstyrrede foran en række Kellogg’s-pakker og udførte berøringen, idet han greb ud efter 300 gram Special K Red Berries.
“Min undersøgelse var en succes: Brysterne sad der stadig,” siger Daniel og tilføjer, at han jævnligt udfører disse rutinetjek, som han kalder dem.
“Typisk foregår det derhjemme, fx over opvasken, eller inden jeg går ud med skraldet, men nogle gange kan det være praktisk og tidsbesparende lige at ordne det i et supermarked. Det sker nok et par gange om ugen og er ikke som sådan seksuelt, men bestemt heller ikke ubehageligt eller en sur pligt.”
Hverken pirker eller tjatter
Selvom han ved, at han kan risikere at blive udråbt som krænker, indrømmer Daniel Andersen, at han ikke altid spørger om samtykke.
“I hvert fald ikke med ord, men jeg sørger som regel for at gøre opmærksom på, at nu kommer der lige en hånd. Det er heller ikke sådan, at jeg pirker eller tjatter, så det kan risikere at gøre ondt. Mit indtryk er, at hun er ret ligeglad. I øvrigt gør hun selv nogle gange det samme, bare med min røv.”
I løbet af parrets snart fire år lange forhold har Daniel aldrig oplevet, at hans kærestes bryster pludselig har vist sig ikke at være til stede, når han har taget på dem. Alligevel kunne han ikke drømme om at sætte sine rutinetjek på pause.
“Bare fordi noget endnu ikke er sket, betyder det ikke, at det aldrig kan ske. Det ville være uansvarligt og dovent af mig at tage brysterne for givet.”
Vigtigt at holde øje
Han er heller ikke meget for kærestens forslag om, at han kan få en seddel, der lover, at brysterne vil være der i eksempelvis en måned frem.
“Det er jo bare ord på et stykke papir. Virkeligheden kan sagtens overraske, og så er det vigtigt, at jeg sørger for at holde øje,” slutter Daniel Andersen.
