Foto: Krakenimages.com, Bigstock
En læser kan ikke finde noget usædvanligt ved sin fire år gamle datter, som desværre er kedelig og ordinær. Fokuser på hendes svagheder, råder RokokoPosten.
Kære RokokoPosten
Jeg fødte for fire år siden en dejlig pige, som jeg selvfølgelig elsker over alt på Jorden. Desværre er hun utrolig gennemsnitlig, ligegyldigt hvad man ser på: motoriske evner, sprog, højde, drøjde, det hele ligger lige i midten af alle kurverne.
Jeg har nogle gange været fristet til at lyve en smule om, hvad hun kan, men efter den sidste mødregruppe-skandale er det som om, alle kvinder med børn er super opmærksomme på, om andre mødre fortæller sandheden.
Da jeg skulle hente min datter i børnehaven for et par dage siden, var jeg lige ved at sige til pædagogen, at hun er særligt sensitiv. Men så hev hun sin iPad frem, satte høj musik på og gav sig til at se en video, hvor Gurli Gris spiser sin far. Hvad skal jeg gøre?
Kærlig hilsen
Den desperate mor
Kære desperate mor
Jeg kan virkelig godt forstå din bekymring: Der er intet mere røvsygt end at have et gennemsnitligt barn, især når ens søster praler med, at hendes søn allerede kan læse, selvom enhver ved, at hun bare har terpet nogle sætninger med ham, og at han ikke ville have en chance, hvis man præsenterede ham for en bog, han ikke havde set før, og …
Nå, tilbage til dit problem. Du har en kedelig datter, siger du, men sådan behøver det ikke være. Lige nu fokuserer du på de områder, hvor hun ikke udmærker sig. Hvad med i stedet at spørge: Hvad er min datter særligt dårlig til? Hvad er hendes svagheder? For derefter at vende svagheden til noget flot.
Lad os sige, at din datter er kræsen og ikke kan lide grøntsager. Umiddelbart ikke noget at prale med. Og dog! Du siger bare, at hun har en usædvanligt fintfølende gane – efter sin mor. Hvis hun var lidt sen til at sige sit første ord, forklarer du bare, at hun har en meget visuel intelligens, ligesom Leonardo da Vinci. Et voilà! Dit ordinære barn er nu en helt særlig begavelse.
Med venlig hilsen
RokokoPosten
