Foto: pzAxe, Bigstock
Aarhus Kommune er blevet for dygtige til at holde liv i handicappede og andre socialt udsatte. Men nu er rådmand Kristian Würtz klar med en plan, der skal nedbringe omkostningstunge borgeres gennemsnitslevealder.
“Det er ligesom, når katten får et kuld killinger. Man vil så gerne beholde dem allesammen, men hvis man afliver de fleste, kan man give de resterende et langt bedre liv.”
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, socialdemokraten Kristian Würtz, erkender, at kommunens indsats for socialt udsatte er løbet løbsk. Konsekvensen er langt større udgifter, end det kan forsvares at bruge på mennesker, der aldrig kommer til at bidrage positivt til samfundsøkonomien.
“Der er tale om en gruppe, der aldrig bliver en god forretning. Vi kan jo ikke bare aflive dem, som vi gør med dyr. Derfor må vi bruge andre metoder til at undgå, at de lever for længe,” siger han.
To fluer med ét smæk
Kristian Würtz’ strategi går ud på at skære kraftigt på den indsats, man yder for hjemløse, handicappede og andre udsatte. Det giver en stor besparelse her og nu, mens det på længere sigt vil betyde, at flere udsatte dør tidligt, hvilket betyder færre omkostninger i fremtiden.
“Strategien slår to fluer med ét smæk. Vi løser et smertefuldt, økonomisk problem her og nu, og vi nedbringer antallet af udsatte til et økonomisk forsvarligt niveau,” siger han.
Konkret handler de nye tiltag om, at udsatte skal overlades mere til sig selv. Risikoen for, at en omsorgsmedarbejder opdager en livstruende situation og forhindrer den i at udvikle sig, er nemlig meget høj, og derfor er første skridt på vejen at sørge for færre omsorgstimer per udsat borger.
“Vi flytter nogle hjemløse unge ud i egne lejligheder. Det er langt billigere for kommunen, og samtidig får de unge fred og ro til at tage en overdosis eller på anden måde tage livet af sig,” forklarer rådmanden.
Lidt som med gamle hunde
Desuden skal der skæres i personalet på bosteder for handicappede borgere, især voksne handicappede.
“Vi har erfaret, at alt for mange ansatte lader følelserne råde, men ligesom med gamle hunde, som man ikke nænner at få aflivet, gør man de handicappede voksne en bjørnetjeneste ved at holde dem i live for længe,” siger han og slutter:
“Vi skal bare have råd til finkultur og prestigefyldte anlægsprojekter, og så er der altså ikke råd til at holde handicappede i live helt, til de bliver voksne. I øvrigt er de også sødest, når de er små.”
