Foto: RHL Images, Wikipedia
SAS har skrinlagt planer om at tage navneforandring til German-Persian-Dutch-Greek-Turkish-Chinese-Austrian-American Airlines og vil fremover blot være kendt som Airlines eller AS.
En af de store hæderkronede skandinaviske virksomheder vil fremover være kendt under et helt nyt navn. Når man skal flyve med det fællesnordiske selskab, der hidtil har været kendt som SAS, kommer der til at stå AS på siden af flyet.
Det forklarede koncerndirektør Rickard Gustafson ved en pressekonference torsdag eftermiddag.
Ikke plads til langt navn på siden af fly
“Vi er enormt stolte over at komme fra et sted på planeten, der udmærker sig ved en masse ting såsom smørrebrød, papirclips og vindmøller, som slet ikke har noget med Skandinavnen at gøre,” sagde han.
“Derfor har vi længe overvejet at skifte navn til German-Persian-Dutch-Greek-Turkish-Chinese-Austrian-American Airlines, så vi kunne hylde den mangfoldige arv, som vi ikke kan påberåde os, eftersom vi selv har kopieret alt det, som vi kalder vores kultur.”
Af logistiske grunde gik man imidlertid bort fra dén plan.
“Desværre var navnet simpelthen for langt til, at vi kunne få plads til det på siden af flyet. Hvis vi brugte en forkortelse, ville der være risiko for, at folk forvekslede os med en forening for seksuelle minoriteter, hvilket ville være problematisk af grunde, der handler om risikoen for forvekslinger og ikke manglende tolerance,” erklærede Gustafson.
Planlægger at droppe flyvemaskiner
I stedet har SAS valgt blot at kalde sig AS, der står for Airlines System.
“Med det korte navn signalerer vi, at vi laver noget med flyvemaskiner, som flyver i systemer, hvilket vi jo gør. På den måde undgår vi helt at signalere noget om nogen som helst steder på kloden eller indikere, at nogen kultur har noget med nogen som helst steder at gøre,” sagde Gustafson og fortsatte:
“På længere sigt håber vi helt at kunne udfase vores brug af flyvemaskiner, der er klimamæssigt problematiske i en globaliseret verden. Måske kan vi endda også sløjfe det med systemerne, der let kan tolkes som en støtte til repressive og reaktionære samfundsmæssige strukturer.”
