Foto: Everyonephoto, Bigstock

Foto: Everyonephoto, Bigstock

Vi skal ikke gøre knæfald for krænkelsesparate romantikere, der er blevet stødt på nationalfølelsen, mener menneskerettighedsekspert, der ser de voldsomme reaktioner på SAS’ reklamefilm som et resultat af mange års politikersvigt.

Den tilspidsede situation affødt af en reklamefilm fra SAS skyldes et politisk knæfald for nationalromantikken. Det mener Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

“Nationalromantikerne er så stærke og talrige, at det er lykkedes dem at få de fleste af os til at tage for givet, at deres følelser og symboler har krav på særlig respekt,” siger han og nævner som eksempel det komplekse regelsæt for et af deres vigtigste symboler, nationalflaget:

“Selvom det bare er et stort stykke stof, bliver de voldsomt krænkede, hvis man lader det hænge ude i mørke. Man må under ingen omstændigheder smide det på jorden, og ve den, der finder på at trykke symbolet på en dørmåtte.”

Nationalfølelse har ingen særstatus
Men det er ikke kun, når det handler om symboler, at nationalromantikerne kræver særlige hensyn. Det gælder også den såkaldte nationalfølelse, der for nationalromantikeren har særstatus over alle andre følelser.

“Vi har ånds- og religionsfrihed i Danmark, så nationalromantikerne må føle, hvad de vil. Problemet er, at de forventer, at alle andre retter ind efter deres luner,” siger menneskerettighedseksperten.

Han mener, at den øgede radikalisering skyldes, at nationalromantikerne har mødt for lidt modstand indtil nu.

Det er derfor nødvendigt, at politikerne én gang for alle gør det klart, at nationalfølelse ikke har nogen særstatus over andre følelser, og at nationalromantikerne ikke kan tage patent på én bestemt opfattelse af deres symboler.

Har overtaget den politiske dagsorden
Når politikerne gør så lidt for at komme den nationalromantiske dominans til livs, skyldes det, at det i høj grad er lykkedes nationalromantikerne at sætte den politiske dagsorden.

“Tag fx en krænkelsesparat nationalromantiker som Søren Espersen, som vil begrænse SAS’ ytringsfrihed, fordi deres reklamefilm sårer hans nationalfølelse. Folketinget er gennemsyret af den tankegang, og når selv politikere bakker op om censur og tankekontrol, er det klart, at vi ser en opblomstring af radikaliserede nationalromantiske miljøer,” siger Jonas Christoffersen og slutter:

“Jeg håber, at SAS-krisen bliver et wakeupcall til os alle om at tage den nationalromantiske trussel alvorligt.”