Foto: LightField Studios, Bigstock

IPads og lydisolerende høretelefoner rækker ikke altid som værnemidler mod børn i hjemmet. En mor til to fortæller, at løsningen kan være psykoaktive stoffer som valium og rigelig vin.

“Moar! Jeg vil se Paw Patrol!”

Skærebrænderskriget kommer fra femårige Lukas, der jagter sin mor rundt i hjemmet. 38-årige Line Feldt fra Aalborg er, som mange andre, alene hjemme med sine børn. Hun får febrilsk sat serien om Ryder og hans firbenede venner i gang, men to minutter efter er den gal igen.

“Gurli har lavet looort!” lyder det hysterisk inde fra børneværelset.

Treårige Sigga har smurt Gurli Gris ind i Nutella. Line stirrer paralyseret ud i luften. Kort efter skifter opmærksomheden. Line sætter kurs mod stuen, hvor Lukas kaster sin brandbil ud af vinduet fra lejlighedens tredje sal, imens han råber “Ba-buuu!”

Vin, valium og fysisk afstand
“Altså, det er ikke fordi, jeg har opgivet. Slet ikke. Men jeg har taget utraditionelle midler i brug for at komme igennem dagen,” forklarer Line.

Inden morgenmaden foretrækker hun at åbne en flaske aromatisk chianti, og her på femtedagen har hun suppleret med et nyt tiltag.

“Valium er supergodt. Både til dig selv og børnene. Jeg knuser dem over vores cornflakes, og dét virker. Børnene ved selvfølgelig ikke, at det ikke er sukker – men de er helt vilde med det,” smiler Line.

I løbet af ugen har hun også forsøgt sig med mildere metoder. De lydisolerende høretelefoner er blevet brugt flittigt. I en kort periode hjalp det også at skrue op for varmen, så børnene blev sløvere.

Godt med stort kælderrum
“Heldigvis har vi et stort kælderrum. Jeg låser Lukas inde et par timer om dagen med en pose guldkarameller og iPad. Så kan jeg også få kigget på AULA. Ej, hvem narrer jeg? Det har jeg for længst opgivet, så jeg har sagt, at vores internet er dødt,” fortæller Line, inden der lyder et højt råb.

“Moar! Sigga driller!”

Line sukker og går ind på værelset, hvor Sigga er i gang med at tegne sin storebror i hovedet med blå tusch.

Igen sukker Line, går ud i køkkenet og hælder majsflagerne i skålene.

“Der er cornflakes!” råber hun, og børnene samler sig straks og uden den mindste brok om morgenmaden.

Kort efter sidder alle tre på køkkengulvet og stirrer sløve og meget afslappede ind i den hvide væg. Nu har roen sænket sig.