Foto: Andrey_KZ, Bigstock
Takket være statens hjælpepakker kan multimillionær Anders Andersen ånde lettet op. Med statens hjælp slap han nemlig for at bruge af sin personlige formue for at redde sine virksomheder.
“Uden rengøringsdamer og kassedamers skattekroner ville jeg kun kunne redde mine virksomheder ved at indskyde kapital fra min personlige formue.”
Anders Andersen ejer tre produktionsvirksomheder med flere end 200 medarbejdere, der alle har været hjemsendt i en længere periode.
“Indtil videre ser det ud til, at vi klarer os gennem sommeren uden afskedigelser,” siger han og tilføjer, at det ikke havde været muligt uden hjælp fra den danske stat.
Dystre tanker om faldende levestandard
Da krisen satte ind, gav den Anders Andersen dystre tanker. Han havde ikke troet, at regeringen ville gå så offensivt ind for at hjælpe danske virksomhedsejere, så han brugte mange, lange timer på at overveje, hvad han skulle gøre, hvis krisen trak ud:
“Som virksomhedsejer har man et ansvar over for de ansatte. Da det stod klart, at vi blev nødt til at lukke ned, tænkte jeg meget over, om jeg virkelig skulle til at tære på min personlige formue for at undgå konkurser. Idéen med selskabskonstruktionen er, at man ikke blander sin egen økonomi sammen med virksomhedens, men ville det være fair over for medarbejderne? Og hvis jeg valgte at bruge af min personlige formue, hvad ville det så betyde for mit liv og min levestandard?”
Reddet af rengøringsdamerne
Anders Andersen fortæller, at han har modtaget et beløb fra staten, som alt i alt svarer til salgsværdien af alle hans Porscher, privatflyet og flere af de ejendomme, han og familien bor i.
“Vi ville måske kunne have et enkelt hus og to-tre sommerhuse tilbage, men det ville også være det.Det ville slet ikke være til at bære. Jeg ville køre i en simpel Tesla, og når vi skulle på ferie, blev vi nødt til at gøre brug af flyselskaber, hvilket faktisk ville være uhensigtsmæssigt, når man tænker på, at vi i privatflyet kan overholde afstandskravene,” siger han og slutter:
“Jeg kan kun takke alle de rengøringsdamer, kantinemedarbejdere og kasseassistenter, der har været med til at finansiere hjælpepakkerne. Ironisk nok er mange af dem blevet arbejdsløse og har det rigtig svært økonomisk. Så jeg vil bare sige, at I er i mine tanker, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne hjælpe jer.”
