Foto: osobystist, Bigstock
Indpakningspapiret blev ikke engang gennemsnasket i bunden, hævder 21-årige Asbjørn Odberg om sin bedrift mandag aften, som han har svært ved at finde en naturlig forklaring på.
Som så ofte før købte snedkerlærling Asbjørn Odberg en rullekebab på vej hjem fra arbejde. Det giver god mening, synes han, når man er sulten og skal gå hjem. Så kan man slå to fluer med et smæk.
Oplevelsen plejer dog at byde på udfordringer for Asbjørn såvel som for enhver anden, der har prøvet at indtage den elskede fastfood-ret: På et eller andet tidspunkt revner brødet, eller også bliver bunden så gennemvædet af dressing, at papiret går i stykker. Resultatet er de velkendte fedtede fingre og pletter på tøjet. Alt dette undgik Asbjørn dog efter sigende denne gang.
Ekspertise og håndelag
Succesen skyldes ifølge den 21-årige aalborgenser, at han efterhånden er noget af en ekspert, når det gælder indtagelse af rullekebab.
“Det kræver ekspertise og håndelag at undgå, at det gratter. Man skal undgå at klemme den og undgå, at den bøjer, for så går brødet i stykker,” siger han.
Den helt store udfordring er dog at få papiret af uden at skade den skrøbelige kebabrulle. Her gælder det om at tage lidt ad gangen, siger den nyudråbte kebabekspert:
“Det er fristende at flå et stort stykke af, fordi man er sulten og har for travlt, men man skal prøve at lade være. I stedet skal man holde om rullen med let hånd, og så skal man forsigtigt rive et par centimeter af papiret og endelig lade være med at klemme for hårdt med den anden hånd, for så går det galt,” forklarer han.
Magisk at undgå bundsnask
Som enhver, der har forsøgt at spise en rullekebab, er klar over, bliver indtagelsen sværere og sværere, jo tættere man kommer på det sidste stykke.
“Som regel er der masser af snask i bunden, og det gør papiret svagt, så det går i stykker. Selvom jeg er så rutineret og har forfinet indtagelsen, så jeg næsten ikke griser, kom det bag på mig, at papiret var helt tørt, selv nede i bunden,” siger han og bedyrer, at der ikke er tale om en røverhistorie, selvom han selv ikke ville have troet det, hvis det var sket for en anden end ham selv.
For selvom Asbjørn er en garvet kebabspiser, der tager disciplinen alvorligt nok til at øve sig flere gange ugentligt, troede han, at det var umuligt at undgå en smule snask i bunden.
“Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Den smagte normalt, og jeg oplevede det ikke, som om at der manglede dressing,” siger han og slutter:
“Måske var brødet magisk? Jeg kan næsten ikke tro, at der er en naturlig forklaring.”
