Foto: koldunovaaa, Bigstock

Foto: koldunovaaa, Bigstock

Familiernes historie betyder, at der altid vil eksistere et ulige magtforhold mellem kollegerne Lars Ottesen og Tina Krogh. En undskyldning ændrer ikke fortiden, men kan være med til at skabe ligevægt, mener Tina Krogh.

Den 7. juli 1920 kom marskandiser Eigil Krogh ikke hjem fra arbejde. Dagen efter blev han fundet myrdet i sin forretning. Efter en kort eftersøgning blev den kendte forbryder Karl Kristian Ottesen dømt for det brutale mord. Karl Kristian Ottesen havde i årevis chikaneret Eigil Krogh og hans familie, så alle indicier pegede på ham, og han endte da også med at tilstå mordet. I år er det 100 år siden, men sporene efter forbrydelsen sidder stadig dybt i familien Krogh.

Den 33-årige butiksmedarbejder Tina Krogh er Eigil Kroghs tipoldedatter. Hun lever hver dag med bevidstheden om, hvad Karl Kristian Ottesen gjorde mod hendes familie. Derfor kom det som et chok, da 41-årige Lars Ottesen blev ansat i butikken. Lars Ottesen er nemlig Karl Kristian Ottesens tipoldesøn og dermed efterkommer af den mand, der terroriserede Tinas familie.

Konstant påmindelse om overgreb
For Tina Krogh er Lars Ottesens tilstedeværelse i butikken en konstant påmindelse om det 100 år gamle overgreb. Selvom hun først blev født mange år senere og kun svagt husker sin bedstefar, hvis far var søn af Eigil Krogh, er hun påvirket af oplevelserne, og det gør det smertefuldt for hende at omgås en af Karl Kristian Ottesens efterkommere.

“Han kan selvfølgelig ikke gøre for det, men som tipoldebarn af ham, der ødelagde så meget for min familie, bærer han på en arv, der stiller os i et pinagtigt og skævt magtforhold. Lars repræsenterer overgrebet, og det kan han ikke lave om på, men han kan som minimum give mig en undskyldning og tage afstand fra sin tipoldefars handlinger,” siger Tina Krogh.

Bossy og bedrevidende
Lars Ottesen selv har taget det til efterretning, at Tina Krogh forlanger en undskyldning. Han har dog svært ved at efterleve hendes krav.

“Tina behandler mig virkelig dårligt. Hun er bossy og bedrevidende, råber af mig og har slet ikke forståelse for, at jeg skal lære butikkens rutiner at kende. Jeg kan ikke se, hvordan det kan retfærdiggøres med, at min tipoldefar var forbryder,” siger han.

For Tina Krogh er det dog et klart tegn på Lars Ottesens privilegieblindhed:

“Jeg opfører mig, som jeg er nødt til som den underprivilegerede part. At han reducerer min af den strukturelle vold nødvendiggjorte adfærd som ‘dårlig opførsel’ er blot endnu et af hans krænkende magtgreb.”