Foto: Wikipedia, US Library of Congress

Hvis danske adelskvinder nægtes hjælp til at høste bomuld og sukkerrør, vil det gå ud over ligestillingen. Samtidig er slaveriet effektiv udviklingsbistand, da slaverne får adgang til et højere uddannelses- og sundhedsniveau end i deres afrikanske hjemlande.

Mandag kom det frem, at generalguvernør i Dansk Vestindien, Peter von Scholten, ønsker at afskaffe eller radikalt ændre slaveri-ordningen allerede fra næste år.

Den udmelding fik chefredaktør på Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Mette Herregaard, til “at få blodsmag i munden”. I en kommentar kritiserede hun generalguvernøren for at modarbejde ligestillingen i de danske kolonier, hvis det bliver sværere for kvinder som hende at få hjælp til at høste bomuld og sukkerrør.

Min helt i hverdagen
“Derfor har jeg slave. En sød 24-årig afrikansk kvinde. Hun er min helt i hverdagen. Hvis hun ikke hjalp med alt det praktiske på plantagen, måtte jeg enten vinke farvel til at være nærværende over for mine børn, når jeg er hjemme, eller farvel til mine karriereambitioner som adelskvinde,” udtaler Herregaard og får opbakning af den tidligere minister fra Bondevennerne Søren Pisk:

“Det her er en diskussion, der tager afsæt i folks egen racisme og misundelse. Det er udtryk for et had til mennesker, der ser anderledes ud, eller en irritation på nogle, der har flere penge og derved nemmere ved de daglige gøremål.”

Pisk kalder endvidere slaveriet for “verdens bedste udviklingsbistand – og den mest virksomme” med henvisning til, at slaverne på vores vestindiske kolonier har adgang til kristendomsundervisning, daglige måltider og rudimentær lægehjælp modsat i deres vestafrikanske hjemlande.

“De får ubetinget et bedre liv af, at slaveri-ordningen findes,” siger han.

Slaverimodstandere drevet af dybe fordomme
Pisk støttes af en anden Berlingske-redaktør, Tomas Jensen, der kritiserer slaveriets modstandere for at være “drevet af dybe fordomme, foragt, toleranceløshed, konformisme, jantelov, virkelighedsfjernhed, falsk solidaritet, holden-nede-attitude, selektiv ligestillingskamp og moralisme”.

(Artiklen blev oprindeligt bragt den 21/12 2019)

Forfatterkommentar af Niels Jespersen

Den her er en af de grovere, jeg har skrevet, og respekt for, at Berlingske ikke er bange for at trykke satire, der stikker til avisens egne chefer. Parallellen mellem slaver og au pair-piger er naturligvis helt urimelig, da sidstnævnte gruppe kommer til Danmark af egen vilje og næppe deler venstrefløjens ønske om at begrænse ordningen.

Det morsomme opstår netop ved absurditeten i sammenligningen. Dog bilder jeg mig ind, at teksten også indeholder et niveau af social kritik, da au pair-debatten herhjemme – akkurat som slaveri-debatten inden Den Amerikanske Borgerkrig – næsten udelukkende tager udgangspunkt i overklassens behov.