Foto: oksun70, Bigstock

Foto: oksun70, Bigstock

Ved et prøvevalg i børnehaven Tusindfryd på Nørrebro fik Frie Grønne imponerende 72 procent af stemmerne. Børnene føler, at partiet i særlig grad taler et sprog, de kan forstå og identificere sig med.

Fireårige Kian Lohse folder omhyggeligt en papirlap sammen og putter den i en boks, der i dagens anledning er stillet op på pink stue i Børnehaven Tusindfryd. Der er prøvevalg, og alle børnene skal stemme på deres yndlingsparti. I dagene op til har de hørt om partiernes mærkesager, og de har haft besøg af politikere fra flere af partierne.

“Jeg har stemt på Frie Grønne,” afslører Kian Lohse velvilligt og vil også gerne uddybe sit valg.

“Det er især det med, at de vil rejse sig op og gå, når nogen ikke er enige med dem, som jeg kan identificere mig med. Sådan plejer jeg også selv at gøre,” siger han.

I børnehøjde
Kian Lohse er langt fra det eneste af børnene, som har stemt på Frie Grønne. Optællingen viser, at i alt 62 af børnehavens 86 børn har stemt på det helt nye parti. Det svarer til, at partiet har fået cirka 72 procent af stemmerne.

For Kian kommer resultatet ikke som en overraskelse.

“Frie Grønne formår bedre end noget andet parti at tale et sprog, som vi 3-6-årige kan forholde os til og identificere os med. Især ham der Sikandar, når han snakker, så lyder det næsten som min bedste legekammerat, Farkhad, når han bliver sur. De andre, de lyder, som om de kun gider at snakke med voksne, men når jeg hører Sikandar tale, så er det, som om han faktisk helst vil have, at det er os, der forstår ham,” siger han og uddyber:

“For eksempel det med, at han gerne vil være Black Panther. Jeg var Black Panther til fastelavn, for det er min yndlingssuperhelt. Jeg synes nu, han mere ligner Kung Fu Panda, og ham rimer hans navn også på, men det er sejt alligevel.”

Kommer ikke til at bestemme
Selvom så mange børn i Tusindfryd har stemt på Frie Grønne, tror de ikke, at partiet faktisk kommer til at bestemme noget. Femårige Minna Louise Elmegaard fortæller, at hun har stemt på dem, fordi hun føler, at de er i samme båd.

“De kommer ikke til at bestemme noget. For voksne vil have, at man sidder stille og lytter i lang tid, selvom man ikke gider. Det gider Frie Grønne heller ikke. De går bare deres vej, og det er sejt, synes jeg,” siger hun og slutter:

“Det er dejligt for os børn at vide, at der er voksne mennesker derude, som giver afkald på deres medbestemmelse. Det er solidarisk over for os, som heller aldrig må bestemme noget.”