Foto: starush, Bigstock
For Gregers Skov bliver det nærmest umuligt at vælge fem til ti mennesker at mødes med i efteråret: “Jeg har ikke været sammen med andre i en menneskealder, hvorfor skal jeg pludselig ændre det nu?”
De stigende smittetal og efterårets komme bekymrer eksperter og myndigheder. Derfor opfordres alle danskere til at vælge fem til ti mennesker at mødes med i efteråret. Det er dog ikke så enkelt at lave disse sociale bobler, mener mange. Gregers Skov fra Vinderød er en af dem.
I næsten en menneskealder har Gregers Skov boet alene, og han har ikke set andre end købmanden, bageren og lægen, siden han gik på pension for seks år siden.
“Det var en stor lettelse for mig at blive pensionist, så jeg slap for at tilbringe alle de timer sammen med kollegerne i bogholderiet,” siger han.
Træt af alle de nye krav
Som de fleste andre danskere har Gregers Skov fulgt med i nyhederne og forsøgt at tilpasse sig de krav, som COVID-19 har medført. Det er trættende at forholde sig til alt det nye, men han har dog accepteret, at det er sådan, landet ligger.
“Når man er alene i husstanden, er det ikke så svært at overholde anbefalinger om at begrænse social kontakt og kun tage en ud for at købe ind. Jeg går heller ikke på restaurant eller til kulturarrangementer, så det er ikke, fordi det har været et problem for mig hidtil. Alligevel har jeg da været træt af det, for der har jo været et utal af informationer at forholde sig til, og det har krævet en masse tid, som jeg kunne have brugt på at passe haven, og så bryder jeg mig ikke om kun at have en meters afstand til andre,” siger han.
Får stress af tanken om kontakt
Det nye tiltag med sociale bobler er for Gregers Skov blevet dråben, der får bægeret til at flyde over.
“Som sagt har jeg affundet mig med alle de andre tiltag, men det her er simpelthen for meget. Hvorfor skal jeg pludselig til at mødes med mennesker igen? Og så hele fem til ti? Jeg får stress ved tanken om at skulle mødes med så meget som et enkelt menneske,” siger han og fortæller, at han har tænkt sig at praktisere civil ulydighed.
“Jeg kommer ganske enkelt ikke til at gøre det. De må sende politiet hen for at arrestere mig, hvis det er det, de vil. Jeg bliver hjemme og passer mig selv og min have. Hvis jeg skal være social, må de komme og lægge mig i håndjern, ellers kommer det ikke til at ske.”
