Foto: MawardiBahar, Bigstock

Foto: MawardiBahar, Bigstock

Et skelsættende møde med personlige grænser og skandinavisk møbeldesign. Sådan beskriver 32-årige Lina Sandstrøm fra Herfølge sin nyligt overståede pilgrimsvandring på den berømte og berygtede Ikea.

Da Lina Sandstrøm sagde farvel til kollegerne fredag den 21. august, vidste hun godt, at der ville gå en måned, før hun så dem igen. Hvad hun ikke vidste var, at det var en helt ny Lina, der mødte ind efter den månedlange orlov, hun havde taget for at udleve sin drøm om at gå Ikeaen.

Kun udstyret med en vandrerygsæk med liggeunderlag, sovepose og ganske få ejendele, begav hun sig tidligt om morgenen af sted nordpå. To dage havde hun afsat til at nå destinationen, IKEA i Taastrup, hvor hun de næste tre uger skulle udleve sit livs eventyr.

Opvarmning på Caminoen
Drømmen om at gå Ikeaen fik Lina, da hun sidste sommer gik Caminoen med sin veninde Cecilie. Her fik hun smag for pilgrimsvandringens ro, fordybelse og askese, og her hørte hun garvede pilgrimsvandrere fra hele verden tale om den ultimative udfordring: Ikeaen.

“Jo mere jeg hørte om Ikeaen, jo mere voksede min længsel. Min veninde syntes, jeg var vanvittig. Et er Caminoen, som kan være udfordrende nok med sit til tider barske terræn, men på Ikeaen møder man sine dæmoner og tvinges til at se sig selv, som man virkelig er. Hun var ikke parat, men jeg kunne slet ikke vente,” fortæller Lina Sandstrøm, der var heldig at få bevilget en måneds orlov fra sit job på en folkeskole, hvor hun blandt andet underviser i religion.

Man farer vild – i sig selv
Selv er Lina ikke religiøs, men hun betegner sig som åndeligt åben og er især fascineret af askese.

“Ikeaen er den ultimative askese. Når man går i den endeløse labyrint og med stigende grad af udmattelse betragter den ene udstilling af billigt skandinavisk design efter den anden, går det op for en, hvorfor kristne i århundreder har elsket den indsigt, som lidelse og afsavn kan give en,” siger hun og tilføjer, at hun godt kan forstå, at Ikeaen både er berømt og berygtet.

“Man farer fuldstændig vild. Ikke kun i bogstavelig forstand, men også i sig selv. Man møder ganske rigtigt en masse dæmoner og ved pludselig ikke, om man har brug for flere SKUBB-bokse eller STOPP-filt. Jeg måtte tilbringe fire dage skjult i en tag selv-reol for at meditere over mit behov for duftlys og kunstige potteplanter,” fortæller hun og slutter:

“Men jeg ville ikke være oplevelsen foruden. Jeg har lært alle min sjæls krinkelkroge at kende, og jeg tager ikke længere mit liv for givet, som jeg gjorde før.”