Foto: Ragulina, Bigstock

Foto: Ragulina, Bigstock

De er som de klodsede pingviner i flokken, som farer forvirrede rundt, indtil de trimler omkuld i sneen og må have hjælp til at komme op igen. Det mener Gud om medlemmerne af Ateistisk Selskab, som han derfor giver sin velsignelse.

“Kom, lad os se den igen!”

Gud tørrer et par lattertårer væk fra sine øjne og sætter YouTube-videoen på igen.

“Det er en af mine yndlingsvideoer,” siger han, mens vi endnu engang kigger på pingvinflokken, der tumler gennem sneen. Et par af dem begynder at flakke helt forvildede rundt, og pludselig falder den ene pladask på hovedet i sneen.

Gud klukler og kan slet ikke lade være med at kommentere den næste sekvens.

“Nåh, se, den ligger bare der helt fortabt og kan slet ikke komme op uden hjælp. Er det ikke kært? Den minder mig så meget om dem fra Ateistisk Selskab.”

De gør det helt forkert
Efter at have set videoen et par gange mere bliver Gud alvorlig.

“For mig er det sødt, men jeg ønsker selvfølgelig for dem, at de bliver klogere. De gør det jo helt forkert,” siger han.

Det, medlemmerne af Ateistisk Selskab gør forkert, er, mener Gud, at de hele tiden taler om, at han skal fylde mindre i samfundets og folks hoveder, men det er de selv med til at forhindre.

“De taler om mig hele tiden. Som om de er nødt til at fjerne ethvert tegn på min eksistens, før de kan slappe af med ikke at tro på, at jeg findes. Det er der, de bliver til de der pingviner. De gør sig selv helt rundtossede med deres snak om, at jeg er en streng, gammel mand, som vil bestemme det hele, og som i øvrigt ikke findes. De vil befri andre for at tro på det, som de hele tiden tænker på, men der er ingen, der tror på det, de tænker på, og når de tænker så meget på det og taler så meget om det, slipper de aldrig selv fri,” siger Gud og spørger, om vi ikke nok skal se pingvinvideoen igen.

Velsigner også Folketinget
Selvom Gud synes, at Ateistisk Selskab farer vild i deres forståelse af ham, tøver han ikke med at give dem sin velsignelse.

“Hvis man skulle forstå alting for at få min velsignelse, ville jeg kun kunne velsigne mig selv. Så selvfølgelig har de min velsignelse,” siger han og tilføjer, at han generelt velsigner dem, han har lyst til:

“På en god dag kunne jeg endda finde på at velsigne Folketinget.”