Foto: Jon Fife, Flickr
Det skaber et usundt pres for at være folkelig og uden kulturel dannelse, når politikere flasher deres glæde ved håndbold og håndmadder på sociale medier, advarer anonym politiker.
I den seneste tid har de sociale medier været fyldt med opslag fra politikere, der vil indvie befolkningen i selv samme politikeres folkelighed. Men det er ikke uden konsekvenser. For det skaber en usund præstationskultur, der kan gå ud over ufolkelige politikeres selvværd og i sidste ende koste dem deres job. Det siger en politiker, der af hensyn til sine muligheder for genvalg ønsker at være anonym.
”Når jeg ser alle de perfekte, folkelige politikere på Instagram og Facebook, så skaber de et ideal, jeg har meget svært ved at leve op til,” siger politikeren, der blandt andet nævner sine folketingskollegers forkærlighed for rugbrød med leverpostej og makrel i tomat som eksempel på en livsstil, han ikke kan tage til sig.
”Jeg ved jo godt, at jeg bare burde spise makrel i tomat og leverpostej for at blive en mere populær politiker. Jeg har også prøvet, men jeg falder altid i og spiser en quiche lorraine eller en quinoa-salat, når folk ikke ser det,” erkender politikeren nedslået.
Interesserer sig absolut ikke for sport
Også den netop afsluttede VM-slutrunde i herrehåndbold og superligaens opstart efter vinterpausen lægger pres på politikerne for at leve op til bestemte folkelige idealer, mener den anonyme politiker.
”Jeg kan overhovedet ikke få mig selv til at interessere mig for sport. Håndbold slår mig som noget enormt bøvet noget, der foregår i en hal med en masse klappepølser og dårlig musik. Vi har vist nok et fodboldhold hjemme i folketingskredsen, men jeg ved ikke, om de spiller i Superligaen,” siger politikeren, der i steder nævner ballet, filosofi og fransk litteratur som sine primære fritidsinteresser.
Har brugt corona på at fylde vinkælderen op
Mens andre politikere fortæller, at de bruger coronanedlukningen på kvalitetstid med deres børn og gåture i naturen, har politikeren fyldt sin vinkælder op. Det skyldes, at vinhusene ikke kan afsætte deres gode vine til restauranter, og det gør det til et attraktivt tidspunkt at købe vin på, forklarer han.
”Men jeg kan ikke vise, hvordan jeg virkelig er. Hvis jeg fortæller, at jeg har købt 12 flasker af en rigtig god Gevry Chambertin (rødvin fra Bourgogne, red.), så vil folk vrænge på næsen ad mig,” afslutter den anonyme politiker.
