Foto: Bigstock, photosvit

Erhvervslivet skriger på diversitet. Derfor er der brug for flere kvinder, der til forveksling ligner mændene, både hvad angår hudfarve, indkomst, social baggrund og politiske holdninger. 

Kigger man ud over toppen af dansk erhvervsliv, ser det sort ud. Bogstavelig talt. For der er tale om det ene mørke jakkesæt efter det andet. Jakkesæt, der sidder på mænd, som ikke alene deler tøjsmag, men som også i overvejende grad er ekstremt velhavende, hvide, fra Nordsjælland og stemmer til højre for midten.

Rige kvinder gør underværker for diversitet
Det billede skal der nu gøres op med, lyder det fra en række fremtrædende kvindelige chefer. De bakkes op af magtfulde offentligt finansierede kvindesagsorganisationer og et stort flertal i Folketinget.

“Tiden er kommet til at bryde endnu et glasloft,” lyder det fra Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske, der udtaler til RokokoPosten:

“Det vil gøre underværker for diversiteten, hvis de store virksomheder, frem for at blive ledet af ældre hvide rige mænd i mørke jakkesæt, kunne blive ledet af lidt yngre hvide rige kvinder, der fx kunne gå i en rød kjole eller offwhite blazer.”

Hos Dansk Kvindesamfund arbejder man for en kønskvoteringsmodel, som efter norsk forbillede fastsætter, at der skal være minimum 40 procent kvinder i bestyrelser.

“Det betyder en masse for en lille pige fra en rig familie i Nordsjælland, at hun kan spejle sig endnu mere i samfundets top og lade sig inspirere til en erhvervskarriere frem for at læse jura eller drive et stutteri,” udtaler forkvinde Ulla Müller.

Handler ikke om beskidte skodjobs
En analyse fra Danmarks Statistik viser, at kvinder sidder på 17 procent af topposterne i bestyrelser og direktioner. Samtidig er der en tendens til, at desto større virksomheden er, desto færre kvinder sidder i bestyrelse og direktion.

Dette er ifølge ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) uacceptabelt:

“Det må være en samfundsopgave at sikre, at de allermest privilegerede børn i Danmark får en endnu bedre chance for at komme til tops. Markedet kan levere dyre privatskoler og au pairer, men skal vi det sidste stykke af vejen, kræver det lovgivning,” udtaler ministeren.

Hummelgaard ser omvendt ingen grund til at kønskvotere, når det kommer til andre traditionelt mandlige stillinger som kloakarbejder, skraldemand eller 3F’er i Kastrup Lufthavn.

“Det her handler ikke om alle mulige beskidte skodjobs, som kun tabermænd gider tage. Det handler om diversitet!”