Foto: Bigstock, devon

Der udbrød tumult ved et møde i en københavnsk fagforening, efter at en taler havde leveret et overraskende og provokerende budskab.

I et par sekunder var der så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Derefter eksploderede salen. Stormende bifald blandet med vilde protestråb i en kakofoni, der fik vinduerne til at vibrere og de røde faner til at blafre. Flasker med Gammel Dansk blev væltet og smurte rundstykker trampet ned af den ophidsede menneskemængde.

RokokoPostens udsendte medarbejder var nødt til at søge ly bag en statue af M.C. Lyngsie, mens jubelråb og forbandelser blev fyret af mod talerstolen.

Vildere end kampen mod kommunisterne
Der var ellers lagt op til en stille og rolig morgen i 3F Københavns lokaler i det københavnske Nordvest-kvarter. Fagforeningen, der blandt andet organiserer chauffører, lagerarbejdere og stilladsarbejdere, har i mere end et århundrede fejret arbejdernes internationale kampdag, men ifølge formand John Ekebjærg-Jakobsen har man aldrig oplevet tumult i sådan et omfang.

“Vi havde inviteret en helt almindelig taler og havde jo nok forventet nogle pæne ord om arbejderbevægelsen og nogle mindre pæne ord om de borgerlige. Noget med solidaritet og fællesskab,” udtaler Ekebjærg-Jakobsen og tilføjer:

“Men ingen af os var på nogen måde forberedt på de fuldstændig vilde ting, der blev sagt fra talerstolen. Jeg synes, det er chokerende, at en dag helliget arbejdernes ofte voldsomme kamp mod undertrykkelse sådan går hen og bliver ophedet.”

Det er ellers ikke, fordi man i fagbevægelsen er fremmed over for voldsomme 1. maj-møder. I 1970’erne kæmpede kommunister og socialdemokrater indædt om magten i en række københavnske fagforeninger. Under Thorning-regeringen kom det til sammenstød i Fælledparken mellem vrede demonstranter og medlemmer af DSU.

Men de scener, der udspillede sig her til morgen i 3F København, er alligevel det mest ekstreme, som de tilstedeværende arbejdsmænd har oplevet. Københavns Politi og den beredne del af Gardehusarregimentet er udkommanderet til at sikre ro, når talen skal holdes igen fra den store scene i Fælledparken.

Måtte opgive at blive hørt
Dirigenterne forsøgte efterfølgende at genskabe orden, så den næste taler, lockoutet restaurationsarbejder Sinem Demir fra Enhedslisten, kunne få ordet. Det lykkedes dog aldrig.

“Jeg holdt en flammende tale om solidaritet med palæstinensernes væbnede kamp og om behovet for en proletarisk revolution, der afskaffede Folketinget og satte produktionsmidlerne under arbejderklassens kontrol, men ingen lyttede efter,” udtaler en skuffet og rystet Sinem Demir til RokokoPosten.