Foto: motortion, Bigstock
Spørgeskemaer, besøg af “hopla-konsulenter” og brugerstyrede gruppeaktiviteter er blot nogle af de tiltag, som Aarhus Kommune vil indføre for at dræne kommunens mest udsatte for den sidste rest livsglæde.
Liv & Gnist er et toårigt projekt rettet mod udsatte borgere i Aarhus Kommune. Borgerne døjer med komplekse psykosociale problemstillinger samt misbrug og skal ved hjælp af kommunale konsulenter samt regelmæssige kvantitative spørgeskemaundersøgelser nænsomt hjælpes af med enhver form for livsgnist.
Det fortæller projektleder Ane Kjær, der glæder sig meget til at se de første frugter af projektet.
“Jeg håber og forventer, at de borgere, der stadig har lyst til at leve, fuldstændig vil miste modet i løbet af de næste to år,” siger hun, før hun begynder at fortælle om projektets unikke detaljer.
Særligt uddannede hopla-konsulenter
Det bærende element i projektet er de såkaldte hopla-konsulenter, som skal møde borgerne i det daglige. Der er tale om ansatte med mange års erfaring med at tale hen over hovederne på socialt udsatte, som desuden har gennemført et fire uger langt kursus i at udtale hurtige floskler i et alt for muntert tonefald.
Githa Sejersen, en af de nystartede hopla-konsulenter, forklarer, hvordan et møde med en borger kan foregå:
“Jeg kommer ind til borgeren med et muntert ‘godmorgen, sikke da en dejlig dag, så kan man da kun være i godt humør’, hvilket straks vil gøre borgeren nedtrykt, fordi vedkommende måske ikke engang er vågen endnu og ikke har været i godt humør længe. Herefter opremser jeg lynhurtigt en seks-syv forslag til, hvad vi kan bruge besøget til og slutter af med at sige: ‘Og nu glæder jeg mig enormt meget til at høre alle dine gode idéer, så vi kan lave en supersjov og spændende plan for de næste fire timer’.”
Obligatoriske gruppemøder
Hver anden måned skal deltagerne i projektet desuden mødes i grupper, der nøje er sammensat, så borgere med udadreagerende adfærd møder voldsofre og borgere med komplekse angstlidelser.
“Borgerne skal på skift bestemme en aktivitet, som gruppen skal lave den dag. Med så forskellige borgere i hver gruppe er der garanti for konflikter og dårlig trivsel,” siger Ane Kjær, som allerede i næste uge sender de første spørgeskemaer ud til borgerne.
“Her skal de forholde sig til tvetydige og irrelevante spørgsmål, som tvinger dem til at svare tilfældigt i øst og vest, hvorefter vi analyserer svarene og bruger dem som inspiration til fremtidige tiltag, hvor vi kan påstå, at borgerne har haft medbestemmelse.”
