Foto: auremar, Bigstock

Foto: auremar, Bigstock

Tanken om, at Susan Henriksens kollega skulle skilles, fordi hendes mand havde været hende utro, havde aldrig før strejfet hende. Alligevel vidste hun det så snart, hun læste om det på Facebook. 

“Jeg vidste det!”

40-årige Susan Henriksen havde egentlig ikke skænket det en tanke før. Men da hun den aften gik på Facebook og læste et opslag, hvor kollegaen Gitte Søndergaard fortalte, at hun skulle skilles, fordi hendes mand havde været hende utro, gik det op for Susan, at det vidste hun godt, og at hun nok faktisk altid havde vidst det.

Det var derfor, hun skrev, som hun gjorde i en kommentar til opslaget. Måske ikke det bedste udtryk for situationsfornemmelse, kunne nogle mene, men det betyder ikke så meget for Susan.

“Når jeg bare sådan ved med mig selv, at det vidste jeg bare, skal jeg selvfølgelig ud med det,” siger hun.

Kunne ikke have sagt sig selv det
At Susan vidste det, er dog ikke ensbetydende med, at hun kunne have sagt sig selv det. Det vil hun gerne slå fast:

“Nogle gange er det bare sådan noget ‘det kunne du da have sagt dig selv’. Det er det ikke den her gang, men det kan da godt være, at nogen synes det. Og ja, det er da synd og alt muligt, men hvad ved jeg?” reflekterer hun.

Hvordan det hænger sammen, at hun vidste det, selvom hun aldrig havde skænket det en tanke tidligere, kan hun ikke helt svare på.

“Det er da bare sådan, det nogle gange er. Det kunne du da have sagt dig selv,” siger hun.

Mente ikke noget ondt
Selvom Gitte bagefter gav udtryk for, at hun var blevet ked af Susans kommentar, fortryder Susan ingenting.

“Jeg mente jo ikke noget ondt med det,” siger hun og mener ikke, at hun kan gøre for, at Gitte har det sådan.

“Sådan noget tænker jeg slet ikke over, det gør man altså kun, hvis man har travlt med andre. Men jeg siger altid, at man skal feje for ens egen dør og ikke have travlt med andre, og det har jeg i hvert fald ikke selv, men jeg har vel lov til at sige det, når nu jeg vidste det,” siger hun og slutter:

“Hvis du kendte Gitte, ville du forstå, hvad jeg mener.”