Foto: Edgar Bullon, Bigstock

Foto: Edgar Bullon, Bigstock

“Håndsafhugninger og offentlige henrettelser kan være slemme nok, men når Taliban ligefrem tvinger folk til at lytte til jazzmusik, kan vi ikke længere ignorere problemerne,” siger en bekymret Trine Bramsen.

Hidtil har forsvarsminister Trine Bramsen forholdt sig afventende i forhold til situationen i Afghanistan. Befolkningen skal have fred til selv at finde en løsning, har mantraet lydt fra hende og andre vestlige topledere de seneste måneder.

Men piben har fået en anden lyd efter offentliggørelsen af videoer, der viser, hvordan Taliban-militser har invaderet landsbyer og tvunget indbyggerne til at lytte til jazzmusik, ofte flere timer i træk.

“Det kan man simpelthen ikke byde folk. Vi er nødt til at gribe ind igen,” lyder det resolut fra forsvarsministeren.

Amnesty i alarmberedskab
I Amnesty International er man gået i alarmberedskab, efter at videoerne har set dagens lys. Der er nemlig stor risiko for, at de voldsomme jazz-angreb vil skade millioner af mennesker, der aldrig vil blive sig selv igen.

“Jeg har arbejdet med jazz-ofre i mange år, og fælles for dem er, at de ikke engang kan høre en stilfærdig blues-saxofon uden at få genaktiveret deres traumer,” siger Amnestys Patrick O’Sullivan, der kalder situationen “alvorligere end nogensinde før”.

Aaila Azeem er en af de kvinder, som Patrick O’Sullivan har reddet fra en landsby, der blev udsat for jazz-angreb. Hun var på det lokale marked, da talibanerne pludselig kom kørende i store kampvogne.

Troede vi bare skulle skydes
Azeem og de andre på markedet blev forskrækkede, men troede i første omgang, at de bare skulle skydes.

“Det har vi prøvet før, og det er altid hårdt, men man vænner sig til at begrave sine døde,” siger hun og fortsætter:

“Det var først, da de begyndte at hive trommesæt, kontrabas og saxofoner frem, at det gik op for mig, hvad der var ved at ske. Jeg frøs på stedet og kunne slet ikke bevæge mig. Vi blev omringet af en flok kampklædte mænd med store fuldskæg. Og så gav de sig til at spille.”

Herhjemme er nødhjælpsorganisationer allerede i gang med at sende hjælpepakker af sted.

“Vi sender massevis af ørepropper og høreværn, men kan slet ikke følge med, så jeg håber, at der snart kommer en reaktion fra ansvarlige myndigheder, der kan få sat en stopper for denne forbrydelse mod menneskeheden,” siger Patrick O’Sullivan.