Foto: TV2, Wikipedia

“Jeg ville aldrig lade min datter arbejde i den branche,” lyder det fra løsgængeren Naser Khader efter TV 2-dokumentar. Han bakkes op af blandt andre Morten Østergaard og Frank Jensen , der er chokerede over den udbredte sexchikane blandt mediefolk.

“De har jo set redaktionen som deres private seksuelle tag selv-bord.”

Ordene falder med væmmelse og mistro fra Naser Khader, der netop er blevet færdig med dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen.

Her beskrives det, hvordan en række chefer på TV 2 Nyhederne igennem årtier har haft sex med purunge praktikanter og skabt et nepotistisk redaktionsmiljø, hvor smukke og seksuelt tilgængelige kvinder blev forfremmet.

Hanelefanter og douchebags
“At den flok hanelefanter og douchebags har noget, som de kalder legendernes julefrokost, hvor de ter sig og stikker hinanden lussinger, siger jo alt,” udtaler Naser Khader og understreger, at han i hvert fald aldrig ville lade sin datter arbejde i den branche.

“Her er jo ikke tale om berusede unge mennesker, der går galt af hinandens signaler,” tilføjer Alex Vanopslagh, der var formand for Liberal Alliances Ungdom på et tidspunkt, hvor ungdomspartiet havde flere sager om seksuelle krænkelser.

Han suppleres af tidligere formand for Konservativ Ungdom Andreas Weidinger, der ligeledes har haft krænkelsessager på sit bord.

“Vi taler om voksne mænd med høj løn, status og kæmpe ansvar, der systematisk har opført sig som seksuelle rovdyr og skiftevis truet og lokket sig til sex med kvinder, der kunne være deres døtre,” siger Weidinger.

Hvor er konsekvensen?
Også forhenværende politisk leder af De Radikale Morten Østergaard og tidligere overborgmester i København Frank Jensen er forargede over krænkelseskulturen på TV 2.

“Det hele er jo sket for offentlige midler. Og så går de chefer, der til daglig nådesløst jager os politikere, i flyverskjul, inden de græder ud ved hinandens skuldre i bløde feelgood-interview. Hvor er konsekvensen?” spørger Morten Østergaard og bakkes op af Frank Jensen, der påpeger det absurde i, at de to tabloidaviser B.T. og Ekstra Bladet ledes af henholdsvis en sexkrænker og en dømt forbryder:

“Det er altså de mænd, der skal holde os andre i ørerne og kigge vores moral efter i sømmene. Hvordan kan medierne kalde sig selv den fjerne statsmagt og bare ignorere det?”