Foto: News Oresund, Flickr
Ægte psykisk syge unge bærer deres lidelse værdigt og i stilhed. Derfor, mener Mette Frederiksen, er det ikke selvmodsigende at tale om at ville hjælpe “unge i psykiatrien” og straks derefter bruge udtrykket “utilpassede unge, som forpester din hverdag”.
Kritikere har rejst tvivl om, hvorvidt Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen reelt har i sinde at gøre en indsats for unge i psykiatrien. Det skyldes, at hun i forbindelse med valgudskrivelsen i går nævnte “unge i psykiatrien” direkte efterfulgt af “… og dig, der ikke tør gå ned i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag.”
De mener, at Mette Frederiksen overser, at mange af de såkaldt utilpassede unge netop er psykisk sårbare mennesker, som har behov for hjælp, støtte og ikke mindst frihed fra stigmatisering fra politiske magthavere.
Men det er noget vrøvl, mener Mette Frederiksen. For der er tale om to distinkt forskellige grupper, som slet ikke kan sammenlignes.
Psykisk syg på den rigtige måde
Desuden handler det om at være psykisk syg på den rigtige måde, fastslår Mette Frederiksen:
“De unge i psykiatrien, jeg taler om, er naturligvis de ægte ofre, altså dem, der er psykisk syge på den rigtige måde, som forstår at lide uden at være til besvær. Den gruppe bløder mit hjerte for, det skal der ikke herske tvivl om.
“Den anden gruppe – ja, hvad ved jeg om, hvordan de har det – hvorfor skulle jeg spekulere over det? De opfører sig da i hvert fald ikke på en måde, så man får lyst til at hjælpe dem – tværtimod! De er larmende og udadreagerende, de laver ballade og provokerer, og måske er de endda voldelige eller på andre måder kriminelle. Dem har jeg intet til overs for, og hvis jeg med udtrykket “forpester andres hverdag” kan få dem til at skamme sig bare lidt, så har jeg opnået, hvad jeg ville.”
Vil du være besværlig eller vil du have hjælp?
Men hvad så med de mange eksempler på, at den form for adfærd netop opstår, når psykisk sårbare mennesker svigtes af psykiatrien eller andre offentlige instanser? Til det svarer Mette Frederiksen, at så må de tænke sig bedre om.
“Hvis de virkelig har det så dårligt psykisk, må de jo spørge sig selv, om de vil være besværlige, eller om de vil have hjælp. Hvis jeg har brug for hjælp til at finde et par sko i en skoforretning, så ville det da være totalt tumpet af mig at råbe og skrige eller overfalde ekspedienten, ikke sandt?” siger hun med et grin, men får hurtigt ansigtet i de rette folder:
“Hvis de der utilpassede unge faktisk er psykisk syge, så er det jo i virkeligheden et stort problem, for så sætter de jo alle psykisk syge i et dårligt lys. Det er faktisk virkelig alvorligt, for i værste fald risikerer de jo, at deres opførsel får os politikere til helt at miste lysten til at hjælpe psykisk syge.”
