Seneste medier

TV 2-værter skal bære hånd- og halskraver

Kraverne skal forhindre grams og slikkeri, fortæller den administrerende direktør. Unge praktikanter skal hjælpe de profilerede medarbejdere med at få kraverne på.

Alle medier

Politiken undskylder undskyldning

Dagbladet Politiken bringer i dag en undskyldning for, at avisen har krænket tegneren Kurt Westergaard og JP-redaktøren Flemming Rose ved at undskylde for genoptrykningen af Westergaards Muhammed-tegning til den saudi-arabiske advokat, Faisal A. Z. Yamani.

Journalister låser deres hjerner inde

Et flertal af danske journalister låser deres hjerner inde, når de møder på arbejde. Det afslører en ny stor undersøgelse af medier i Danmark. Stats-og presseminister Lars Løkke Rasmussen har fortsat tiltro til journalisterne og deres kilder.

Computerspil forvrænger unges virkelighedsopfattelse

Det populære Facebookspil, FarmVille, får stadig flere unge til at søge ind på landbrugsuddannelserne. Men computerspillet giver de unge helt urealistiske forventninger til virkelighedens landmandsliv. Eksperter trækker på skuldrene: “det var jo det, vi sagde”.

Mads & Monopolet løser mellemøstkonflikt

En omfattende plan for fred i mellemøsten er blevet accepteret af alle involverede parter, efter gæsterne i radioprogrammet ‘Mads & Monopolet’ lørdag formiddag besvarede et spørgsmål fra en frustreret palæstinenser.

Fejl på iPhone 4 ødelægger folks liv

 En softwarefejl på den nye iPhone 4 har givet telefonen sin helt egen og temmelig usympatiske vilje. Flere iPhone-brugere har allerede mærket konsekvenserne i form af dårligt selvværd, skilsmisse og besøg af Jehovas Vidner. Apple arbejder på højtryk for at finde en løsning.

PR-folk jubler over lækkede rapporter

Landets pressefolk jubler over, at de kan offentliggøre samtlige pinlige nyheder om deres arbejdsgiver uden, at nogen lægger mærke til det. De hemmelige dokumenter fra krigen i Irak løber nemlig med al opmærksomheden.