Ill.: Pixabay
Da gudsfornægter Tore Hansen i løbet af kort tid blev skilt og mistede sit arbejde, gennemgik han en længerevarende krise, der ikke førte til, at Gud åbenbarede sig for ham.
Grafiker Tore Hansen på 39 år har hele sit liv været overbevist om, at der ikke sidder nogen gammel mand med langt hår og skæg på en sky oppe i himlen. Derfor forventede han ikke at møde Gud, da han for to år siden gennemgik sit livs største krise, hvor han blev skilt fra sin kone gennem 13 år og fyret fra et job, han havde haft næsten lige så længe.
“Det skete så heller ikke. Jeg var dybt nedtrykt og overvejede på et tidspunkt at tage mit eget liv. Men det bragte mig ikke tættere på nogen hævngerrig og småpsykopatisk himmelnisse,” siger han.
Frygtede det værste
Oplevelsen af at være kommet gennem sit livs største krise uden religiøse vrangforestillinger har styrket Tore Hansens overbevisning om, at ateisme er sandhed.
“Hvis Gud var til, så var det jo netop her, han ville have opsøgt mig, ikke sandt? Men det gjorde han ikke. Det må være bevis nok,” siger han.
Han indrømmer dog, at han frygtede det værste.
“Jeg har jo læst i Den Lille Ateismus, at mennesker ofte lader sig forføre af overtro, når de er allerlængst nede. Men jeg holdt stand og kom igennem det uden at forfalde til noget overnaturligt,” forklarer han og tilføjer, at han blev godt hjulpet på vej af sine Richard Dawkins-bøger og Darwinfisken, som han som 19-årig fik tatoveret på sin venstre underarm.
Personlige Ateister
I dag er Tore Hansen kommet gennem sin krise. Han har fået nyt job og en kæreste, der ligesom han selv personligt har oplevet, at Gud ikke er der.
“Da vi har nogle meget dybe, personlige oplevelser af gudsfravær, har vi stiftet Selskab for Personlige Ateister, for vi føler os ikke længere hjemme i Ateistisk Selskab, hvor man kun henviser til videnskab og ikke interesserer sig for, om gudsfornægtelsen er et personligt eller akademisk anliggende.”
Den nye bevægelse har allerede mødt kritik fra kristne, som medlemmerne har forsøgt at hverve.
“Det kommer nu ikke bag på mig,” siger Tore Hansen og slutter:
“Det er typisk religiøs undertrykkelse, som da kirken brændte Galileo på bålet for at sige, at Jorden var rund.”
(Artiklen blev oprindelig bragt den 11/1 2015)
Forfatterkommentar af Zenia Larsen
Sagen om vores religiøse videnskabsminister fik mig til at tænke på denne artikel. Det er en bekendt, der, så vidt jeg ved, er ateist, der foreslog artiklens slutreplik. Jeg synes, den er ustyrligt morsom, men det er til min gru gået op for mig, at mange faktisk tror, at Galileo Galilei blev brændt på bålet.
Ateister siger tit, at de er rationelle. Men mennesker er ikke i stand til udelukkende at agere rationelt, heller ikke selvom de afviser religion. Det er temaet i denne artikel, som atter blev aktuel for mig, da det gik op for mig, at vi mangler viden om den katolske kirkes betydning for udviklingen af moderne videnskab. Den viden er vigtig, synes jeg. Ikke fordi jeg er kristen, men fordi det nager mig, at vi tilsidesætter historiske kendsgerninger og forlader os på myter.
Galilei blev i øvrigt idømt husarrest og blev altså ikke brændt eller på andre måder henrettet.
