Foto: Tobkatrina, Bigstock

Foto: Tobkatrina, Bigstock

En stor gruppe børn mellem 5 og 16 år ventes at falde ind under den nye internationale diagnose, som vækker glæde hos mange forældre.

“Jeg vil ikke! Nej, nej, nej, lortemor!”

8-årige Bastian har lige spist kage og sunget fødselsdagssang hos klassekammeraten Cille, men nu er Bastians mor, Charlotte Jensen, kommet for at hente ham. Og det er han ikke tilfreds med.

“Jeg bliver her, dumme lortemor!” gentager han højlydt, mens de andre forældre smiler skævt til hinanden og skynder sig hjem med deres egne børn.

Kæmpe lettelse
Charlotte og hendes kæreste, Chris Lynge, har prøvet det mange gange før, og de ved godt, at mange lærere og forældre opfatter Bastian som et meget vanskeligt barn. Men indtil nu har de ikke kunnet sætte ord på, hvad han fejler. Det kan de nu.

“Det er en kæmpe lettelse, at den her UFM-diagnose er kommet. Vi har hele tiden gået og troet, at der var noget galt med os, og at vi var dårlige forældre. Men det er vi jo ikke – Bastian har bare UFM!” siger Charlotte Jensen og henviser til den lidelse, som for nylig blev offentliggjort af World Health Organisation, og som danske læger derfor også forventes at anvende. UFM, som står for Uopdragen Forkælet Møgunge, er oversat fra det engelske SLB, Spoiled Little Brat.

“Vi regner med, at omkring 10 % af alle danske børn mellem 5 og 16 år vil have denne lidelse i et eller anden omfang,” siger overlæge Hans Mogensen, der specialiserer sig i børnepsykiatri og baserer sit skøn på rapporter fra kolleger på området.

Her er symptomerne
Forældre, der spekulerer på, om deres barn har UFM, skal ifølge Sundhedsstyrelsen være på vagt over for blandt andet disse symptomer:

Barnet udviser modvilje, når der skal børstes tænder, puttes eller ryddes op, selv efter at mor eller far har sagt, at det gør dem triste.

Barnet lægger sig på gulvet og skriger ved slikhylden i supermarkedet over 70 % af de gange, man køber ind sammen med det. Spørgsmål til barnet om, hvad det kunne tænke sig af sunde snacks hjælper ikke.

Barnet sammenligner sig selv med torturofre, fattige børn i Afrika eller sygdomsramte, alt efter alder og udviklingstrin, og påpeger, at alle andre børn i verden får lov til det, som barnet ikke selv får lov til.