Foto: Chris Palmer, Flickr

Foto: Chris Palmer, Flickr

En større gruppe ikke-religiøse briter mødtes i går til voldsom protest i Hyde Park. Årsagen var en kunstnergruppes udstilling af et hvidt lærred.

“Don’t add insult to injury!” (Lad være med at føje spot til skade, red.) stod der på en af plakaterne til gårsdagens tumultariske demonstration, hvor over 1000 briter havde samlet sig i Londons Hyde Park.

Teksten henviste til, at Storbritannien har en folkekirke, Church of England, på omtrent samme måde som Danmark, hvilket ifølge agnostikerne og ateisterne udgjorde “the injury”, altså skaden.

Fornærmelsen kom i form af kunstværket “Blank”: Et helt hvidt lærred på 5 x 5 meter, der siden mandag har været udstillet på det berømte galleri for moderne kunst, Tate Modern.

Bagmændene er den multietniske og -religiøse kunstnergruppe White/Black People, der også har en række andre værker på galleriet, blandt andet et Warhol-inspireret stoftryk af den britiske forsker og ateist, Richard Dawkins.

Ingenting er utrolig helligt for os
Det var dog “Blank”, der i går opildnede de mange ateistiske briter til protest.

“Vi føler os voldsomt fornærmede over, at man afbilleder noget, som for os ikke-religiøse er utrolig helligt, nemlig ingenting,” forklarede en af talsmændene, Andrew Smythe.

“Selvom vi som udgangspunkt har stor respekt for White/Black People og deres forskellige trosretninger, mener vi ikke, at de gengælder denne respekt ved at vanære noget, der berører vores inderste kerne som ateister,” mener Smythe, der i går eftermiddag ikke kunne garantere, at demonstrationen forblev fredelig.

Politiet har dog endnu ikke meldt om nogle optøjer ud over en gruppe mennesker, der ikke gik i hverken kirke, moske eller synagoge.

Vi må forstå for at leve sammen
Hjemme i Danmark ville professor og forsker i ikke-tro, Benedikte Jensenius, godt kunne forstå, hvis de mange ateister i går havde grebet til mere voldelige metoder.

“De er meget vrede lige nu, og det overrasker mig ikke. Gennem årtusinder har ateister været genstand for latterliggørelse, undertrykkelse og forfølgelse, så det er måske ikke mærkeligt, hvis de pludselig griber til voldsomme midler, når de føler sig fornærmede,” siger Jensenius, hvis seneste forskningsprojekt gik ud på at studere en gruppe mennesker, der hverken var asatroende, kristne eller muslimer.

“De følte bestemt ikke, at man kunne gøre grin med ingenting ved fx at lave billeder af det,” fortæller forskeren og drager paralleller til en af sine ældre undersøgelser, der tog udgangspunkt i mennesker, der ikke havde noget tilhørsforhold til hverken hinduisme eller buddhisme.

“For begge grupper betød ingenting virkelig meget, og den tankegang må vi som tolerante mennesker sætte os ind i. Hvis ikke vi forstår, hvad der åndeligt motiverer disse mennesker, hvordan skal vi så kunne leve sammen med dem?”