Foto: cookiestudio, Bigstock
End ikke John Stamos i Hænderne Fulde kunne hjælpe den danske satireskribent, der tæt på deadline måtte sande, at hendes hoved var fuldstændig blottet for idéer.
“Der var fuldstændig tomt i mit hoved. Intet, der mindede bare lidt om en idé til en satirisk nyhedsartikel. Det eneste, jeg kunne foretage mig, var at stirre tomt ud i luften. Det gjorde jeg så. Længe. Uden at tænke en eneste genkendelig tanke.”
Sådan beskriver skribenten sin sindstilstand, da deadline nærmede sig. Fraværet af idéer var så udtalt, at hun ikke engang følte sig rastløs eller frustreret. Hun sad bare, fortalte hun, passivt i sin lænestol uden at foretage sig noget.
Inden da havde skribenten forgæves forsøgt alle de gængse metoder til at finde på noget at skrive om:
“Jeg havde selvfølgelig set TV 2 News, tjekket netaviserne og mit newsfeed på Facebook. Men ikke engang debatter på politikeres Facebook-sider gav mig inspiration.”
Chips, cola og Netflix
På et tidspunkt lykkedes det hende dog at hive sig selv op af sumpen:
“Jeg erkendte, at jeg måtte gøre noget, for min deadline nærmede sig med hastige skridt, og jeg var nødt til at finde på noget,” siger hun og tilføjer, at hun derfor gik i kiosken efter chips og cola og derefter satte sig i sofaen for at se Netflix.
“Jeg tænkte, at hvis jeg nu så på noget rigtig begavet humor, ville jeg måske få en idé. Jeg valgte at se Hænderne Fulde, fordi John Stamos er så pæn, men set i bakspejlet var det nok en fejl,” fortsætter hun.
Håndklædet i ringen
Da både chips og cola var fortæret, havde skribenten fortsat ikke antydningen af en idé. Hun indså derfor, at hun blev nødt til at kaste håndklædet i ringen:
“Jeg måtte bare lægge mig fladt ned og indrømme, at jeg ikke kunne finde på noget,” siger hun og tilføjer, at hun gruer for sin næste deadline:
“Jeg kan kun opfordre politikere og andre offentlige personer til at gøre noget, som forårsager en større shitstorm på de sociale medier. Og gerne meget snart, for jeg skal altså snart skrive igen,” slutter hun.
