Foto: Hubertus45, Wikipedia

Mette Damholdts veninder i København advarer hende mod dårlig kaffe og et forhold til en ikke-akademisk mand, der sælger fiskestænger. Men for Mette er forelskelsen stærk: Hun vil til Horsens.

“Altså, det er i virkeligheden ret 14-års-agtigt,” griner den 27-årige stud.scient.pol. Mette Damholdt, når hun fortæller om den tilstand, hun er ramt af på andet år: lykke og forelskelse.

Claus Bækager hedder manden, der har tændt for følelserne. Ham, som hun skal giftes med. De mødtes på en bar i København, hvor Claus tilfældigvis kom forbi med et par forretningsforbindelser. En på overfladen smuk kærlighedshistorie. Der er bare et problem:

Claus bor i Horsens, hvor han er etableret med to børn fra et tidligere forhold og egen virksomhed, mens Mette deler en andelslejlighed i Københavns Nordvest-kvarter med en medstuderende. I over et år har de to haft et langdistanceforhold, men nu har parret besluttet, at Mette flytter ind i Claus’ rækkehus.

Kærlighedens veje
“Da jeg fortalte mine veninder, at jeg havde mødt manden, jeg skulle giftes med, blev de først henrykte. Men da jeg fortalte, at Claus er 11 år ældre, har to børn i skolealderen og driver en ikke-flytbar sportsbutik i Horsens midtby, ændrede stemningen sig.”

“Jeg troede faktisk aldrig, at jeg var sådan én, der skulle bo i Horsens,” indrømmer Mette Damholdt, og spørger man hende, om hun har set en fremtid for sig i en østjysk industriby, får man et par løftede øjenbryn og et hurtigt og kontant nej.

“Jeg er selv fra Sakskøbing, og så snart jeg blev færdig med gymnasiet, kunne jeg ikke komme hurtigt nok af sted mod stenbroen og være boheme chik,” siger Mette, der har arbejdet som pædagogmedhjælper og taget et par sabbatår, inden hun begyndte på statskundskabsstudiet.

Sælger løbesko og fiskestænger
Mettes beslutning om at flytte til Horsens blev mødt med bestyrtelse og forargelse af hendes nærmeste omgangskreds, hvor bedsteveninden Signe ikke giver forholdet mange chancer:

“Én ting er aldersforskellen. Den klarer de måske, og i princippet kan Mette tage resten af kandidaten i Aarhus, men fucking Horsens? Kan man overhovedet få ordentlig kaffe der?” spørger Signe og tilføjer:

“Mette har altid haft en sær smag i mænd, og jeg tror, hun kunne få det til at virke med alt fra en kunstner til en bankmand, men én, der ejer en sportsbutik? Endda ikke nogen speciel sportsbutik, men sådan en, der sælger løbesko og fiskestænger? Det lyder helt skørt.”