Foto: ricochet64, Bigstock

Foto: ricochet64, Bigstock

Først var der Aarhus Å. Så kom Aarhus Ø. Og snart påbegyndes opførelsen af Aarhus Æ, et harmonisk centrum for bynær innovation og verdens største underjordiske vandland.

Det virkede ulogisk, da aarhusianske lokalpolitikere besluttede sig for at droppe bolle-å’et i deres bynavn for at gøre det mere spiseligt for internationale interessenter – for derefter at give en ny bydel navnet Aarhus Ø. Men der er en mening bag galskaben, forklarer borgmester Jacob Bundsgaard.

“Det handler om at signalere, at vi både er en del af verdenssamfundet og lokalt funderet i dejlige, lille Danmark,” siger han.

Desuden er der tale om en langsigtet plan, hvor man vil bruge Aarhus’ infrastruktur til at hylde det særlige ved det danske alfabet.

Aarhus Å gav inspiration
De første spæde idéer kom allerede, inden Bundsgaard blev borgmester i 2011. Dengang man begyndte at fritlægge Aarhus Å for at skabe ægte kanalby-stemning og et lukrativt cafémiljø.

“Nogle politikere syntes dengang, at ‘å’ burde følges af ‘ø’ og ‘æ’. Det var en stående joke, men da vi begyndte at omdanne den gamle containerhavn til en topmoderne, arkitekturdesignet bydel, fik vi mulighed for at gå skridtet videre og føje Aarhus Ø til Aarhus Å,” siger borgmesteren og fortsætter:

“Og nu hvor Marselistunnellen bliver en realitet, kan vi endelig sætte prikken over i’et med Aarhus Æ.”

Bynær innovation og vandland
Det er endnu for tidligt at løfte sløret for, hvad Aarhus Æ ender med at blive. Det er dog blevet besluttet, at der skal udgraves et større område med form som et lille Æ omkring den nye tunnel.

“Det bliver et harmonisk centrum for bynær innovation, hvor underground fungerer som både konkret ramme og metafor for det liv, der kommer til at udspille sig,” lyder det begejstret fra borgmesteren, der lover, at Aarhus Æ blandt andet vil komme til at indeholde verdens største, og måske endda første, underjordiske vandland.

“Et vandland under vandet! Det vil helt sikkert blive et trækplaster for købestærke og kreative virksomheder verden over og glæde de svageste borgere i kommunen, som vi så endelig til den tid vil have ressourcer til at tage os af.”